Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Elgiganten, Proshop og WUPTI gør som POWER og expert

JBL LIVE 400BT forsvinder fra sortimentet hos flere elektronikkæder på grund af mistanke om sundhedsfarlige mængder af kræftfremkaldende stof.

Skrevet af / 01/08/2020 - 08:00
Elgiganten, Proshop og WUPTI gør som POWER og expert

Elektronikkæderne POWER og expert valgte i går at fjerne de trådløse hovedtelefoner JBL LIVE 400BT fra deres sortiment, efter Lyd & Billede havde omtalt en test udført at den tyske forbrugerorganisation Stiftung Warentest, som dokumenterer, at hovedtelefonerne indeholder “store mængder” polyaromatiske hydrocarboner, også kaldet PAH-stoffer, der kan være kræftfremkaldende.

I dag følger tre andre store elektronikkæder efter og indstiller salget af Bluetooth-hovedtelefonerne. I hvert fald indtil de har talt med JBL, som bliver bedt om at forklare sig.

Vi ønsker at formidle, at vores kunders sikkerhed altid har højeste prioritet for Elgiganten. Indtil videre fjerner vi derfor dette produkt fra sortimentet i hele Norden, indtil vi har det fulde overblik og dokumentation i sagen.

Det udtaler Sebina Stegavik, kommunikationsrådgiver for Elgiganten, som henviser til et link fra den norske netbutik, der dokumenterer, at JBL Live 400BT ikke længere kan bestilles online:

https://www.elkjop.no/product/lyd-hi-fi/hodetelefoner/23497/jbl-live-400bt-tradlose-on-ear-hodetelefoner-sort

Lyd & Billede har for en god ordens skyld checket Elgigantens danske og svenske websider, og produktet er også fjernet fra sortimentet i de pågældende lande.

Både Elgiganten, Proshop og WUPTI siger nu farvel til JBL Live 400BT i deres sortiment. (Foto: JBL)

Også Proshop og WUPTI siger farvel til JBL Live 400BT

Efter at have bragt den første artikel om PAH-stoffer i trådløse hovedtelefoner, valgte Lyd & Billede at henvende sig til i alt fem elektronikkæder og online-forhandlere, der alle havde JBL Live 400BT i deres sortiment. De fem forhandlere var Elgiganten, expert, POWER, Proshop og WUPTI.

Også WUPTI vendte tidligere i dag tilbage med en reaktion på Stiftung Warentests testresultater.

Forbrugernes sikkerhed kommer altid først, og på baggrund af dokumentationen har vi indstillet salget midlertidigt, mens vi undersøger sagen med producenten, udtaler danske Salling Group, som ejer WUPTI.

Proshop er ikke vendt tilbage på vores henvendelse, men et hurtigt kig på online-forhandlerens danske, norske og svenske websider viser, at JBL Live 400BT er fjernet fra de digitale hylder i alle tre lande.

Andre produkter med sundhedsskadelige stoffer?

Den første artikel omtalte flere hovedtelefoner end blot JBL Live 400BT, men Stiftung Warentests dokumentation om anvendelsen af polyaromatiske hydrocarboner i ørepuderne på JBL Live 400BT var mest detaljeret, da den tyske organisation på grund af et slagtilbud på hovedtelefoner i den tyske Aldi-kæde havde skrevet en udførlig single-test af netop dette produkt.

En komplet liste over alle hovedtelefoner, som Stiftung Warentest har testet for skadelige stoffer, kan downloades som PDF-dokument her (på tysk). Hvis et bestemt sæt hovedtelefoner i kolonnen “Schadstoffe” har fået karakteren “–” betyder det “Mangelhalft” (hvilket betyder Mangelfuld), hvilket vil sige, at Stiftung Warentest har dumpet det pågældende produkt og fraråder, at man køber det.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top