Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Dæmp støjen med Sony WF-C700N

De farverige hørepropper lukker larmen fra omgivelserne ude.

Skrevet af / 04/04/2023 - 11:30
Dæmp støjen med Sony WF-C700N

De nye WF-C700N er i den mere prisvenlige ende af Sonys serie af trådløse hørepropper med støjdæmpning. De er lidt mere avancerede end WF-C500 og fås i flere pastelfarver.

Men langt vigtigere er det, at Sony har tilføjet støjdæmpning med Adaptive Sound Control, som tilpasser dæmpningen til lydene udenfor. Sidder du i toget, justeres støjdæmpningen, så de lukker så meget af suset ude som muligt, og er du så heldig at sidde i et åbent landskab, tilpasses dæmpningen til støjen der.

Når man har brug for det, kan man aktivere Ambient Sound Mode, som slipper lyd igennem, uden at du behøver at tage propperne ud. Det gør det nemmere at føre en kort samtale.

blank
WF-C700N. (Foto: Sony)

Hørepropperne har også Sonys DSEE (Digital Sound Enhancement Engine), som skal give bedre balance i lyden fra de 5 mm store drivere  på indersiden.

I Sonys Headphones Connect-app kan man selv vælge EQ efter egen smag. Det er også her, man indstiller støjdæmpning og vælger Multipoint-tilslutning, som bliver tilgængelig i en firmware-opdatering til sommer.

Med Multipoint kan man parre to Bluetooth-enheder med hørepropperne, så man kan streame musik fra laptoppen og svare på opkald på mobilen samtidig.

Sony WF-C700N er tilgængelig nu til 1.000 kroner, det samme er hovedtelefonerne WH-1000XM5. Sidstnævnte lanceres i farven Midnight Blue og vil koste 3.200 kroner.

blank
WH-1000XM5 i Midnight Blue. (Foto Sony)

Læs også:

Sony WF-C500

Viser hvordan det skal gøres

Sony har ledende lydkvalitet i deres prisklasse. Hvis man ikke er bange for at skrue lidt på lyden.

Læs mere
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Denne hovedtelefonforstærker kan drive alt

Technics lover de klareste samtaler

Dali lancerer high-end hovedtelefoner

B&O i Barbie-pink

Audeze laver professionelle hovedtelefoner, du har råd til

Rumlig lyd? Så tjek disse hovedtelefoner!

Scroll to Top