Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Bedre lyd og klarere stemme med Technics AZ80 og AZ60M2

Technics lover tydeligere samtaler og bedre støjreduktion end nogensinde med de helt nye flagskibs-hørepropper EAH-AZ80 og de opdaterede EAH-A60M2.

Skrevet af / 22/05/2023 - 11:37
Bedre lyd og klarere stemme med Technics AZ80 og AZ60M2

Technics er klar med to nye støjreducerende høreprop-modeller. Flagskibet EAH-AZ80 har vi især høje forventninger til, og vi kommer snart med en test. Derudover får vi en ny version af en favorit i sin klasse, EAH-AZ60M2. Begge er skabt til dem, der ønsker førsteklasses lydkvalitet og komfort, men også bedst mulig samtalelyd under mobil- og videosamtaler.

Bedst lyd med flagskibet

De to nye modeller har rigtig meget til fælles, men adskiller sig fra hinanden ved, at den dyrere AZ80 har en større driver med en membran på 10 mm, hvor AZ60M2 må nøjes med 8 mm. Dette bør resultere i en bedre og mere dynamisk lyd.

Læs også Fabelagtige Technics Technics demonstrerer en enorm selvsikkerhed med EAH-AZ60.

De understøtter begge den gode LDAC-codec, som i teorien går helt op til 24-bit / 96 kHz. Her er det dog vigtigt at understrege, at dette ikke er lossless lydkvalitet hele vejen. Du får derimod næsten lossless op til 16-bit / 44 kHz, hvilket under alle omstændigheder er rigtig godt af Bluetooth-lyd at være.

EAH-AZ80 driver-enhanced
EAH-AZ80 har større driver med 10 mm membran. (Foto: Technics)

JustMyVoice isolerer stemmen

Technics har udviklet en teknologi, de kalder JustMyVoice. Kort fortalt opfanges brugerens stemme af dedikerede mikrofoner, mens et par andre specielle mikrofoner registrerer og undertrykker støj udefra. Brugerens stemme isoleres effektivt med såkaldt stråledannelse (beamforming).

Resultatet er, at brugerens stemme går klart igennem til modtageren, uanset om man sidder i en vindblæst bilkabine eller holder møde på en støjende café. I hvert fald ifølge Technics selv.

Technics EAH-AZ80 black-enhanced Technics EAH-AZ80 silver-enhanced
<
>
EAH-AZ80. Foto: Technics

Markedets bedste støjreduktion?

Begge hørepropmodellerne har Dual Hybrid støjreduktion fra Technics. Resultatet skal være førsteklasses støjdæmpning, takket være en kombination af både digitalt og analogt filter, samt mikrofoner af høj kvalitet. Alt dette for eliminere støj både udefra og ind til brugeren og ud mod samtalepartneren.

Læs også De bedste budgethørepropper Technics EAH-AZ40 gør så meget rigtigt, at man kan undre sig over, hvorfor man skulle betale mere.

Technics understreger, at effekten varierer fra person til person, bl.a. på grund af den individuelle form på ørerne. Derfor skal man afprøve de forskellige øredutter, som følger med, så man finder dem, der passer bedst. Derefter bruges Technics Audio Connect-app’en til at finjustere.

Technics EAH-AZ80 lifestyle-enhanced
Multipunkt med tre enheder samtidig. Foto: Technics

Omgivelseslyd

Når du vil høre omgivelserne omkring dig, findes der to indstillinger: Natural Ambient og Attention. Den første fanger hele lyden af omgivelserne, mens den sidste opfanger hovedområdet af menneskestemmer. På den måde hører du, når folk taler til dig, men ikke nødvendigvis fuglekvidder eller andre lyde omkring dig.

Technics EAH-AZ60M2 blue-enhanced Technics EAH-AZ60M2 black-enhanced Technics EAH-AZ60M2 silver-enhanced
<
>
Technics EAH-AZ60M2. Foto: Technics

Multipunkt

Begge hørepropmodeller, som forresten begge er IPX4-vandafvisende, har multipunkttilslutning, og hvor de fleste andre er begrænset til to enheder samtidig, kan Technics klare tre. For eksempel mobil, tablet og laptop. Dermed kan du høre musik på den ene, tale gennem den anden og gennemføre webmøder med den tredje. Og hele tiden vide, at lyden kommer gennem hørepropperne, når du skifter mellem opgaver på tværs af enhederne.

Lang batteritid

Batteritiden på begge hørepropmodeller er opgivet til 7,5 timer uden støjprocessering, mens den falder til 7 timer med støjdæmpning eller omgivelseslyd aktiveret. 24-25 timer ekstra fra ladeetuiet hjælper også til.

Technics EAH-AZ60M2
Du kan træne med hørepropperne takket være IPX4-certificeringen. Det fås dog mere specialiserede hørepropper til formålet. (Foto: Technics)

Technics EAH-AZ80 og EAH-AZ60M2: Pris og tilgængelighed

Technics EAH-AZ60M2 vil koste ca. 250 euro, mens EAH-AZ80 havner på 300 euro. Begge kommer på hylderne ‘snart’. Vi har allerede fået AZ80 til test og er spændte på, hvad vi kan få dem til at præstere!

Mere info: technics.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top