Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sonus faber Omnia: Trådløs bordhøjttaler

Med AirPlay, HDMI og pladespillerindgang har Sonus faber Omnia alt, hvad man har brug for.

Skrevet af / 22/02/2022 - 23:27
Sonus faber Omnia: Trådløs bordhøjttaler

Man finder dem overalt. Små, store, flade, lange. Trådløse højtalere findes i alle varianter, og soundbars, der kan sluttes til TV’et, findes også som trådløse.

Med andre ord behøver man ikke andet end en trådløs soundbar for at få lyd i hjemmet. Medmindre man er mere end gennemsnitlig optaget af lydkvalitet og ikke vil have en lang soundbar i grå plast liggende på TV-møblet i stuen.

Omtrent sådan tror jeg, at Livio Cucuzza tænkte, da han designede Sonus faber Omnia. Som er en alt-i-en trådløs højttaler, der også kan fungere som soundbar.

OMNIA WG 1 scaled 1
Omnia i grafitgrå og valnød. (Foto: Sonus faber)

“For mig repræsenterer Omnia en rejse i Sonus fabers omfattende historie, bare i dobbelt tempo,” siger Sonus fabers chefdesigner, Livio Cucuzza.

Læs også Musikglæde i reolen Sonus faber Lumina II beviser, at små højttalere kan give bedre lyd for pengene.

“I alle projekter er det min opgave at fortælle virksomhedens historie, og med Omnia er missionen den samme. Processen var bare hurtigere og gik mere i dybden. I en ny, mere tilgængelig kategori vil Omnia tilbyde en smag af Sonus fabers 40 år lange historie til tusindvis af nye mennesker. Ambitiøst, selvfølgelig, men også tilfredsstillende.”

OMNIA TV 1 scaled 1
Omnia har HDMI og fungerer fint som soundbar. (Foto: Sonus faber)

Indbygget AirPlay 2 og Chromecast

Den trådløse Omnia har indgang til en analog lydkilde eller en pladespiller med MM-pickup, men også HDMI med lydretur, så man kan bruge TV’ets fjernbetjening til at styre volumen. Den har også Bluetooth med AptX HD, Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect og Tidal Connect, og den understøtter Roon.

Sonus faber siger, at højttaleren kan opnå et lydtryk på 108 dB, hvilket er meget for en bordhøjttaler, og det opgivne frekvensområde er 30 Hz til 25 kHz.

OMNIA KITCHEN 1 scaled 1
Omnia har en slank profil. (Foto: Sonus faber)

Under træfinéren sidder en 6,5 tommers subwoofer med aluminiummembran, to 3 tommers mellemtoneenheder med papirfibermembraner, to 1,75 tommers enheder med cellulosemembraner og to 0,75 tommers diskanter.

De drives af i alt 490 watt effekt og bruger Sonus fabers Crescendo-teknologi til at optimere signalprocesseringen til de to 1,75 tommers enheder på siderne.

OMNIA 3 4 1 989x742 1 OMNIA SIDE W 989x742 1
<
>
(Foto: Sonus faber)

Omnia måler 13 x 65 x 28 cm, og vægten er opgivet til 7,6 kg.

Højttaleren bliver tilgængelig i valnød til marts, mens den grafitgrå udgave kommer til sommer. Prisen er opgivet til 14.999 kroner uanset farve.

OMNIA PARTY 1 989x1319 1
(Foto: Sonus faber)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Nu kan du vælge farve

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Lyd & Billede
Scroll to Top