Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny flagskibs-soundbar fra Harman Kardon

Harman Kardon lover fantastiske lydoplevelser hjemme i stuen med den nye Citation MultiBeam 1100.

Skrevet af / 06/05/2022 - 21:45
Ny flagskibs-soundbar fra Harman Kardon

Harman Kardon lancerer nu soundbaren Citation MultiBeam 1100, som med Dolby Atmos og MultiBeam-rumkorrektion skal løfte lydoplevelsen hjemme i stuen. Slankt og elegant design møder førsteklasses lyd, er tanken.

HK Citation Multibeam 1100 Lifestyle 3 scaled 1
(Foto: Harman Kardon)

Dolby Atmos

I dag kan man ikke lancere en seriøs soundbar uden understøttelse af 3D-lydformatet Dolby Atmos. Og med MultiBeam 1100 får man lyd fra oven, netop med Atmos. To tophøjttalere forstærker dette indtryk, i forhold til hvis den kun forsøgte at skabe denne illusion ved hjælp af digital lydprocessering. Soundbaren kan også opskalere musik i stereo til 3D-surround, hvis man vil det.

Citation MultiBeam 1100 fungerer som et “komplet hjemmebiosystem” og har indbygget AirPlay 2 og Chromecast, så man kan streame fra en hvilken som helst tjeneste, man måtte ønske, direkte fra mobilen. Alexa Multi-Room Music (MRM) understøttes også, men det er mindre relevant på vores kanter.

HK Citation Multibeam 1100 Lifestyle 4 scaled 1
(Foto: Harman Kardon)

HDMI eARC og rumkalibrering

Som de fleste andre soundbars har den både HDMI eARC for bedre lyd og Atmos direkte ud af TV’et, og man kan styre lyden med TV’ets fjernbetjening, hvis man vil lægge den medfølgende væk.

Med automatisk rumkalibrering forsøger soundbaren efter bedste evne at give ensartet lyd, uanset hvilken slags rum den befinder sig i.

Soundbaren kan parres med flere andre Citation-produkter, f.eks. subwooferne SUB eller SUB S, for at forstærke lydbilledet yderligere, eller med surround-højttalere for at få op til et 5.1.2-kanals system. Hvis man vil bruge sine egne baghøjttalere, kan man gøre det med Citation Amp.

Højttaleren er klædt i ægte uldstof, enten gråt eller sort, fra danske Kvadrat, som er Europas mest populære leverandør af akustiske tekstiler til lydprodukter. Farverne kaldes Winter Grey og Classic Black.

HK Citation Multibeam 1100 989x556 1 HK Citation Multibeam 1100 2 989x556 1
<
>
(Foto: Harman Kardon)

Pris og tilgængelighed

Harman Kardon Citation MultiBeam 1100 kan købes nu og koster 6.995 kroner. Det placerer den i samme prisklasse som Sonos Arc, Bose Smart Soundbar 900 og Bowers & Wilkins Panorama 3. For bare at nævne nogle få.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top