TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

KEF Coda W lanceret

Komplet hi-fi højttalersystem med tilslutning til TV-lyd og pladespiller.

Af / 22/10/2025 - 10:03
KEF Coda W lanceret

KEF Coda W er kort og godt et komplet anlæg i sig selv. De trådløse højttalere spiller i stereo og er bygget op omkring KEF’s geniale 12. generations Uni-Q højttalerenhed, som vi kender fra mange andre KEF-højttalere.

Den særlige enhed, der måler lidt over 13 cm, har diskanten integreret i midten og leverer en usædvanlig præcis og afbalanceret lyd.

Coda W er udstyret med KEF’s egenudviklede Music Integrity Engine (MIE), som ganske enkelt er en DSP-baseret optimering af parametre som fase, tidsrespons og frekvensrespons. Det er en fordel, selv på små højttalere, som typisk får bedre basrespons med DSP-optimering af lyden.

HDMI ARC til TV-lyd

img stn02 dt tb.jpg 107719
(Foto: KEF)

Højttaleren understøtter streaming med Bluetooth 5.4, som understøtter aptX Adaptive og aptX Lossless, men ikke streaming via wi-fi. Så skal man kigge på KEF LSX-serien. Som dog mangler noget, som mange vil sætte pris på i Coda W: Pladespillerindgang til MM-pickupper.

Læs også TEST: KEF LSX II LT De trådløse KEF LSX II-højttalere er de bedste i klassen, men disse er et bedre køb.

Og det er ikke den eneste indgang. Coda W har også en ekstra indgang til andre analoge lydkilder – f.eks. en cd-afspiller – og ikke mindst HDMI ARC til TV-lyd. Så du kan tilslutte dit TV til højttalerne og se film og TV-serier i ægte stereo. Dog ikke i Dolby Atmos-surround. Så skal du overveje en soundbar.

Annonce
img stn01 dt tb.jpg c2b1b4
Appstyring af alt med KEF Connect App. (Foto: KEF)

Ellers er der en USB-C-indgang til kablet lyd i høj opløsning fra din computer – op til 24-bit/192 kHz, og en optisk indgang til en digital lydkilde på op til 96 kHz/24 bit.

Som de fleste soundbars kan Coda W tilsluttes en subwoofer for at få en dybere bas, men ikke trådløst. For at gøre det, skal du bruge et RCA til RCA-kabel.

Læs også TEST: KEF KC62 At lave en subwoofer, der matcher lydkvaliteten fra de populære LS50-højttalere, er ikke sådan ligetil. Men KEF er virkelig lykkedes med KC62!
Klasse D med 100 W

Den særlige Uni-Q-højttalerenhed drives af 70 W effekt til bassen og 30 W til diskanten med et klasse D-forstærkermodul. KEF siger, at Coda kan håndtere et lydtryksniveau på op til meget respektable 102 dB.

Højttalerne kan placeres på en bænk eller en hylde, men der findes også gulvstandere til Coda W. De fås i fem farver – Vintage Burgundy, Nickel Grey, Moss Green, Midnight Blue og en grå farve kaldet Dark Titanium.

KEF Coda W er på vej ud i butikkerne nu og koster 6.995 kroner for et sæt.

img stn04 dt tb.jpg 8e52fb
(Foto: KEF)
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Indbyggede KEF-højttalere leverer seriøs THX-oplevelse

Endnu fynere højttalere fra Skotland

Ny soundbar fra Naim og Focal

Sådan får du lossless-lyd på din Sonos-højttaler

Billige soundbars med Dolby Atmos

Trådløs stereo på budget

Ny Giya-serie fra Vivid Audio

10 år med Arendal Sound: Flagskibshøjttaler får jubilæumslook

Hi-fi til SU-budget

B&O beskylder Canvas HiFi for plagiat

Alt-i-én hi-fi i elegant indpakning

Luksuriøs lyd i ikonisk design