Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

JBL inviterer til fest med nye PartyBox-højttalere

PartyBox On-The-Go og PartyBox 310 byder op til dans.

Skrevet af / 04/09/2020 - 09:32
JBL inviterer til fest med nye PartyBox-højttalere

JBL gør allerede nu klar til tiden efter corona med to nye party-højttalere.

Ifølge JBL er PartyBox On-The-Go og PartyBox 310 lavet til den ultimative fest med “kraftig Pro Sound”. De synes selv, at det lysshow, de har sat op, som blinker i takt til musikken, er imponerende. Der hører også genopladelige batterier til, så du kan flytte festen hvorhen du vil.

PartyBox On-the-Go har mikrofoner, blinkende lys og hele baduljen. (Foto: JBL)

“Det har været fantastisk at udvikle de nye JBL PartyBox-højttalere på basis af mange års viden og erfaring fra det professionelle lydsegment,” siger Dave Rogers, det er præsident for Harman Lifestyle Division. Og han fortsætter:

“Efter lanceringen af de første PartyBox-højttalere for under to år siden er vi allerede markedsledende inden for denne kategori. De to nye tilføjelser udvider JBL’s PartyBox-kategori med kraftfuld lyd, stor fleksibilitet og fantastiske lyseffekter. Nu kan du virkelig tage festen med overalt.”

Skulderrem med øloplukker hører selvfølgelig også til. (Foto: JBL)

JBL PartyBox On-The-Go

PartyBox On-The-Go er en mindre, mere bærbar festhøjttaler, men vi bliver lovet, at den fint kan være festens midtpunkt. JBL er faktisk så selvsikre på dette, at de har inkluderet sangmikrofoner. Jep, gør klar til karaoke!

Forstærkereffekten er efter sigende 100 watt, og lyden skulle være kraftig. Der er en pulserende lysshow-funktion, og flere højttalere kan kobles sammen for en endnu større lydoplevelse.

Læs også JBL Partybox 300 Partybox er, præcis hvad navnet siger: En bærbar fest i en boks med seriøse volumenressourcer.

Af tilslutninger er der Bluetooth, USB-hukommelse og analog AUX. De medfølgende trådløse JBL-mikrofoner lader dig synge med i sand karaokeånd, mens instrumentindgangen betyder, at du må arbejde hårdt for at holde den irriterende festguitarist væk.

Med øloplukker, polstret skulderrem, seks timers genopladelige batterier og IPX4-vejrbestandighed er JBL PartyBox On-The-Go klar til fest.

JBL PartyBox On-The-Go koster 2.499 kroner og kan købes nu.

JBL PartyBox 310 er en stor højttaler, beregnet til at sætte gang i festen. (Foto: JBL)

JBL PartyBox 310

Efterfølgeren til PartyBox 300 hedder PartyBox 310. En velvoksen højttaler, der lover os “storslået JBL-lyd, pulserende lys og kørehjul”. Den ultimative bærbare festmaskine, står der også i pressemeddelelsen. Vi fik den at se ved en digital produktpræsentation, og den er da også stor nok til at kunne slå pænt fra sig. Omtrent på størrelse med fire JBL Boomboxes!

PartyBox 310 er beregnet til alt fra små hjemmefester til dans på stranden. En række lydeffekter er indbygget såvel som både guitar- og mikrofonindgang.

PartyBox 300 trilles som en almindelig kuffert. (Foto: JBL)

240 watt er den hævdede forstærkereffekt, og også her får du et lysshow, der er synkroniseret til musikken. Med et batteri, der holder i 18 timer, kan festen fortsætte, så længe du vil.

JBL PartyBox 310 kommer her i september, og prisen bliver 3.999 kroner.

jbl.com

Er det her, der er fest? (Foto: JBL)
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Nu kan du vælge farve

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Lyd & Billede
Scroll to Top