TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

JBL 4329P Studio Monitor med indbygget forstærker

Større trådløs JBL-højttaler.

forfatter
Publiceret 23/01/2023 - 14:05

Den meget kompakte og trådløse JBL-højttaler, 4305P tog os med storm i 2022. Den er lille nok til at få plads til i bogreolen, og potent nok til, at den fylder stuen med lyd.

Men for nogle er den for lille. Det er trods alt begrænset, hvor meget lyd – og ikke mindst hvor meget bas – man får ud af en så lille en højttaler. Den større 4329P vil derfor være et bedre valg for dem, der ser fordelene ved et par trådløse højttalere, som er gode nok til at erstatte et stereoanlæg.

Et større kabinet med plads til en 20 cm JW200P basenhed, parret med en 25 mm 2409H kompressionsdriver i diskanten og 300 watt totaleffekt giver nok et langt mere velvoksent lydbillede.

4329P Studio Monitor. (Foto JBL)

Den 20 cm store fibermembran i basenheden har hele 250 watt effekt til rådighed, mens diskantenheden har 50 watt effekt. Alt styret af en DSP-kreds.

Alle indgange er placeret på et panel på bagsiden af højttalerne. Her finder man en optisk digital indgang, en analog lydindgang og en USB-indgang. Højttalernes indbyggede DAC understøtter op til 24 bit/192 KHz lyd samt MQA-filer (Tidal Hi-Fi), og de er forberedt for at kunne styres fra en Roon-klient.

Der er desuden en ethernetindgang for kablet tilslutning til netværket samt kombineret XLR/TRS-stik. JBL-højttalerne understøtter Wi-Fi via Google Chromecast og Apple AirPlay 2 – og de har derudover Bluetooth 5.3 med aptX-understøttelse.

HDMI er omtrent det eneste, de mangler, men eftersom de fleste TV’er har en optisk digital udgang, kan TV-lyden tilsluttes over højttalerne, hvis man ønsker det.

JBL 4329P i sort og valnød. (Foto JBL)

 

JBL 4329P kommer til salg i begyndelsen af andet kvartal 2023, prisen er sat til 4.500 USD parret (estimeret til 31.000 kr.), og de kan leveres med JS-80 gulvstandere som ekstraudstyr.

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ Måned

kr 89,00

KØB

LB+ Uge

kr 45,00

KØB
Ingen bindingsperiode. Fornyes automatisk.

JBL 4305P Studio Monitor

Trådløs studielyd derhjemme

Et par højttalere som de her er den letteste vej til god lyd.

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

MSI Creates a Graphics Card with Creators, Designers, and Artists in Mind Every day, designers and creators sit at their desk to make magic. Whether it is editing the next viral TikTok, or designing a 3D motion graphic character, designers and creators need a graphics card they can rely on.
lbpluss
Raidho har forbedret sin fineste højttaler En af de lækreste high-end højttalere, vi kender til, har fået sin arvtager.
lbpluss
HomePod er det nye anlæg Den større HomePod-højttaler er virkelig engagerende at lytte til, når den ikke lytter til dig.
lbpluss
Komplet stereoanlæg til det lille rum Større trådløs JBL-højttaler.
lbpluss
Musikalsk hyldest til Italiens violinbyggere Sonus faber fornyr Homage-serien.
lbpluss
Ny HomePod kommer til Danmark Apples større højttalere relanceres i en ny og smartere version.
Følg Lyd & Billede