TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

IFA 2025: Canvas leverer lyd til Samsung The HiFi Frame

Samsung måtte til Nordjylland for at finde hi-fi-lyd på deres design-TV.

IFA 2025: Canvas leverer lyd til Samsung The HiFi Frame

Hvad får man, hvis man krydser prisvindende dansk lydteknologi med verdens største TV-producent og en anerkendt kunstner? Svaret er et nyt, ambitiøst stykke stuealter ved navn “The HiFi Frame”, som vi netop har lagt øjne og ører til på IFA-messen i Berlin.

Det er det unge danske firma Canvas HiFi, som vi her på redaktionen var blandt de første til at spotte på CES-messen i 2024, der nu har indgået et bemærkelsesværdigt partnerskab med selveste Samsung. Sammen har de skabt en løsning, der har til formål at fjerne den evige anstødssten i mange hjem: Hvor gør man af den soundbar, der skal levere ordentlig lyd til det papirtynde fjernsyn?

Læs også TEST: Canvas HiFi 65″ Canvas HiFi udfordrer de traditionelle kategorier med sin kombination af højttaler, soundbar og møbel - alt sammen i ét produkt. Og lyden imponerer.

Canvas’ svar er lige så enkelt, som det er elegant: Lyden skal være en integreret del af billedrammen. The HiFi Frame er, som navnet antyder, en ramme spækket med hi-fi-højttalere, der monteres sømløst på Samsungs flagskibs-TV’er. Resultatet er et samlet hele, hvor lyd og billede smelter sammen i ét møbel.

Læs også TEST: Samsung The Frame 2025 (TQ55LS03FA) Danskernes favorit-TV er tilbage i en ny version – og hvor godt er det så egentlig?

“The HiFi Frame er en kombination af branchens bedste lyd og bedste billede i ét design, der komplementerer vores mest eksklusive TV-serier,” udtaler PM og PR for Samsung, Knut Eirik Rornes, i en pressemeddelelse.

Kunst på lærred og skærm

For at sikre, at produktet ikke blot er teknologisk, men også kulturelt relevant, har duoen allieret sig med den danske kunstner Carsten Beck. I en særlig udgave beklædes højttalerrammen med Becks fysiske, geometriske værker. Disse spejles digitalt på Samsung-skærmen via den velkendte “Art Mode”, hvilket skaber en kurateret dialog mellem analog og digital kunst.

Annonce

Dette er ikke bare en soundbar og et TV – det er en ny måde at tænke hjemmeunderholdning på,” forklarer CANVAS’ direktør, Laust Nielsen.

By Carsten Beck
Den danske kunstner Carsten Beck har leveret både fysisk og digital kunst til The HiFi Frame. (Foto: Samsung)

Prisen signalerer da også, at vi befinder os i den absolutte premium-klasse. Afhængigt af størrelsen på dit Samsung TV (fra 55″ til 85″) og materialevalg, skal du forvente at slippe mellem 5.000 og 10.000 euro.

The HiFi Frame lanceres officielt på IFA i Berlin og forventes at være i udvalgte butikker fra oktober 2025.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Indbyggede KEF-højttalere leverer seriøs THX-oplevelse

Endnu fynere højttalere fra Skotland

Ny soundbar fra Naim og Focal

Sådan får du lossless-lyd på din Sonos-højttaler

Billige soundbars med Dolby Atmos

Trådløs stereo på budget

Ny Giya-serie fra Vivid Audio

10 år med Arendal Sound: Flagskibshøjttaler får jubilæumslook

Hi-fi til SU-budget

B&O beskylder Canvas HiFi for plagiat

Alt-i-én hi-fi i elegant indpakning

Luksuriøs lyd i ikonisk design