Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

God og billig soundbar fra Creative?

Creative Stage V2 lover “masser af lyd for pengene”. Til en pris på under en tusse kan det virke, som om der er basis for påstanden.

Skrevet af / 10/11/2020 - 15:19
God og billig soundbar fra Creative?

Soundbaren Creative Stage V2 er en opgraderet version af Creative Stage, der med funktioner som nye Sound Blaster-lydeffekter og større fysiske dimensioner skal give et bredere surround-lydbillede. Creative lover også “bedre og klarere lyd”. Alligevel er prisen yderst medgørlig: 120 euro, altså ca. 900 kroner! Og så er der ovenikøbet en subwoofer inkluderet i prisen.

En ny lydeffekt, som Creative kalder Clear Dialog, skal give klarere tale, uden at man behøver at skrue op for lyden. Der er også en digitalprocessor om bord, som simulerer surround-sound for at løfte film-, TV- og spiloplevelserne.

Selve soundbaren har to fuldtone-enheder, og så er der altså den separate subwoofer – bashøjttaleren – ved siden af.

Creative lover et bredt lydbillede og klar lyd. (Foto: Creative)

Tilslutninger

Af tilslutningsmuligheder byder Creative Stage V2 på HDMI med lydretur fra TV’et. Dermed kan alle videokilder sluttes direkte til TV’et, hvorpå lyden hentes ud fra soundbaren via HDMI-kabel. Derudover er der en optisk digitalindgang og en analog AUX-indgang, og soundbaren har til og med Bluetooth og kan afspille lyd fra USB-hukommelse.

Fjernbetjening medfølger, og Creative Stage V2 kan i det hele taget alt, hvad man forventer af en soundbar til 3.000-4.000 kroner, men koster altså under 1.000 kroner.

Fjernbetjening medfølger. (Foto: Creative)

Soundbaren kan vægmonteres eller placeres på et TV-møbel. Creative mener, at Stage V2 passer til alle typer rum, men til denne pris er den nok især velegnet som supplement til soveværelses-TV’et eller et andet TV nr. 2. Hvis man har et ordentligt TV i stuen, fortjener det sandsynligvis noget bedre. Men det må vi se, når vi kommer så langt!

Læs også Den bedste lyd til prisen Hvis du er villig til at give afkald på Dolby Atmos og DTS:X, findes der næppe en bedre soundbar til prisen end Samsung HW-Q66T.

Pris og tilgængelighed

Creative Stage V2 koster 119,99 euro og kan købes direkte på creative.com nu.

(Foto: Creative)

 

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Kan Klipsch slå Sonos?

Dette er en højttaler

Højttaler fra 1979 i ny udgave

Lyd & Billede
Scroll to Top