TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Fleksibel surroundløsning fra B&O

Præsentationen af det nye surroundhøjttalersystemet BeoLab 14 bød på mere end en spændende nyhed.

forfatter
Publiceret 17/05/2013 - 14:54

Bang & Olufsen havde valgt London til verdenspremieren på virksomhedens nye surroundsystem, BeoLab 14. Et spændende system, som vi straks kommer tilbage til. Men allerede i sine indledende bemærkninger kom CEO hos B&O, Tue Mantoni, med en anden virkelig spændende nyhed. ”Dette system”, sagde han, ”kan også kobles til en hvilken som helst tredjeparts surroundforstærker eller processor” (åbningsbilledet viser Tue Mantonis ”Sesam, luk dig op” for BeoLab 14). Eftersom B&O for mig normalt meget handler om lukkede systemer, som kun med besvær kan kombineres med anden elektronik, ser jeg det som en mindre revolution i firmaets filosofi.

Image 1

Umiddelbart efter indlægget fangede jeg derfor Tue Mantoni og spurgte ham, om det var en ny strategisk linje fra Bang & Olufsen. Det var en bevidst strategi, sagde han entusiastisk. Meningen er, at B&O skal åbne op for omverdenen og fremover kunne byde på interessante løsninger, også for dem, som ikke har et B&O system. Det er sikkert også en naturlig udvikling efter den ret fremgangsrige introduktion af Play-produkterne. Jeg sagde til Tune Mantoni, at jeg egentlig er forbavset over, at man ikke har taget dette skridt langt tidligere, men det er på den anden side jo ret meget, han sætter på spil hos B&O i dag – Rom blev ikke bygget på én dag. Personligt tror jeg, at det er et meget godt strategisk træk fra firmaet.

Specielt, når man ser på det første produkt med dette koncept, BeoLab 14, som har alle muligheder for at lykkes, også uden for B&O verdenen. En let placerbar subwoofer med al forstærkning, DSP etc., hvor du slutter den til fire eller fem satellithøjttalere. Fire, hvis du har et B&O tv, hvor du kan bruge den indbyggede højttaler som centerkanal, fem, hvis du har et tredjeparts system. Har du et moderne B&O tv med surroundprocessor indbygget, guides du via et menu-system gennem en meget enkel installeringsprocedure.

Image 2

I subwooferen, som er elegant udført i et stabilt kompositmateriale, sidder 5 x 140 W forstærkning til satellitterne og en 280 W forstærker til bassen. Det er klasse-D forstærkere, men ikke fra B&O´s egen ICEPower-linje. Jeg spurgte manden bag alle lyddesigns hos B&O, tonmeister Geoff Martin, hvorfor nu det? Jo, sagde han, der fandtes ingen ICEPower med de specifikationer, vi var ude efter til det her system. Det står os frit for at anvende, hvad vi mener, fungerer bedst, der er ingen tvang om, at det nødvendigvis skal være in-house produkter.

Image 3

Satellitterne er lavet i aluminium, udgangsmaterialet er et rør, som efterfølgende presses og bearbejdes til den ”diskosform”, som satellitterne har fået. Da det lille element skal kunne gå temmelig lavt og skal rulle naturligt af nedad, er det ret specifikke krav, som stilles. Geoff Martin viste en af de første prototyper på satellitten med det element, som anvendtes som udgangspunkt for det, som nu sidder i den færdige højttaler – du ville ikke kunne lide lyden fra det her element, der var en del at arbejde med.

IMG_5518
Geoff Martin, tonmeister hos B&O.

Vi diskuterede også vanskelighederne ved tuning af et system, som skal fungere med firmaets forskellige tv´er som centerhøjttalere og desuden kunne stå på egne ben. Helt klart en udfordring, sagde han, men man kan arbejde meget med DSP og de indbyggede muligheder i tv´ernes surroundprocessoerer til at styre rigtigt. Jeg fik lov at høre Universals specialoptimerede lydspor til Bang & Olufsen fra Les Miserables (filmen) med BeoLab 14 systemet koblet til en Beovision 11, hvilket lød meget lovende med en uventet homogen og potent gengivelse.

Men hvordan tilsluttes BeoLab 14 til en tredjeparts surroundforstærker? Jo, har du en processor med line-udgang, er det bare at tilslutte direkte, men du kan også tilslutte systemet til højttalerudgangene på en surroundforstærker. Så drosler BeoLab selv signalet ned, så de kan blive et indgangssignal til de indbyggede forstærkere, og så er det bare at bruge det som et hvilket som helst andet højttalersystem. Men – du behøver, så vidt jeg forstår, trods alt at købe et par specialkabler/adaptere fra B&O for at få det hele til at fungere.

BeoLab 14 findes allerede i butikkerne og fås i flere farver og kommer med kabler og vægbeslag. Gulv- og hyldestativ findes som tilbehør. Prisen på 23.000 kr (4.1-systemet) for et kompetent og elegant surroundsystem – med indbygget forstærkning – føles langt fra afskrækkende, og signalerer det en ny prispolitik fra B&O? I hvert tilfælde var de, jeg talte med i det samlede pressekorps, ligesom jeg selv, positivt overraskede over prissætningen.

www.bang-olufsen.com

IMG_5502
Et antal skitser på designidéerne til BeoLab 14.

 

Kommentarer

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Farvel, Onkyo! Kommentar: Et af de store gamle træer i hi-fi-skoven er faldet. Uden en lyd.
Se Sonys nye 4K-projektorer Sonys nye 4K-projektorer lover den ultimative hjemmebio-oplevelse og tilbyder bl.a. laserlys til en helt ny pris.
Tag billedet med dig overalt Samsung The Freestyle er en smart projektor, når man har brug for hurtig og nem videounderholdning i stort format – men den har også nogle begrænsninger.
McIntosh opdaterer MX100 med Control4 Nu kan du integrere hjemmebioprocessoren i dit smarte hjem.
Ny Blu-ray-afspiller fra Reavon Den nye UBR-X110 er blevet opgraderet med mulighed for at afspille SA-CD’er.
Vanvittig surround-processor fra McIntosh MX180 A/V Processor understøtter 8K-video.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend