Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Debut for Sonus faber Lumina

Nyt design og kendt teknologi skal give bedre lyd til færre penge.

Skrevet af / 08/09/2020 - 19:39
Debut for Sonus faber Lumina

Højttalerne fra Italiens bedst kendte højttalerproducent ligger som regel i en højere prisklasse. De nye Sonus faber Lumina, derimod, bliver italienernes billigste højttalere og lægger sig i den lavere ende af premium-mærkernes højttalere. Såsom KEF’s R-serie, Bowers & Wilkins’ 600-serie og Dynaudios Evoke-serie, for bare at nævne nogle få.

Læs også Prisgunstige jubilæumshøjttalere fra B&W Forbedrer testvinderen i 600-serien.

Lumina-serien stiller med andre ord op i et veletableret felt med stærk konkurrence, men højttalerne, som er bygget i Italien, har hentet teknologi fra deres dyrere slægtninge i Sonetto-serien og er som sædvanlig pakket ind i lækkert udførte kabinetter. Hvor man kan vælge mellem tre finishes.

(Foto: Sonus faber)

Vi har allerede fået højttalerne ind til test og kan fortælle, at de ser endnu bedre ud i virkeligheden.

Indtil videre er der tre modeller i Lumina-serien. Navnet er i øvrigt sammensat af LUxury, MInimal og NAtural, mens ‘lumina’ på latin også betyder lys eller kilde til energi og liv.

(Foto: Sonus faber)

Kabinetterne er lavet af træfiberplader beklædt med sort imiteret læder og har flerlags frontplader i træ. Alle højttalerne har Sonus fabers Damped Apex Dome – den diskant-enhed, vi kender så godt fra deres dyrere højttalere – og den gulvstående Lumina III har den samme mellemtone-enhed, som vi kender fra Sonetto-serien, mens den kompakte Lumina I har fået en nyudviklet 10 cm mellemtone.

Læs også High-end-kup Sonetto er håndbygget i Italien, og det kan både mærkes på lyden og kvaliteten.

De to 5 tommers bas-enheder i Lumina III er nyudviklet til serien, og højttalerne har basreflekskabinetter – med et twist: På den lille Lumina I sidder luftspalten til basrefleksen foran, under frontpladen, hvilket gør det lettere at placere højttalerne på en væghylde eller i en bogreol.

(Foto: Sonus faber)

Der er også en centerhøjttaler i serien, Lumina Center I, der fås i de samme tre udførelser som de andre højttalere: Sort lak, mørk wengé eller valnød.

Højttalerne kan matches med Sonus fabers Gravis-subwoofere og indbygningshøjttalere for dem, der ønsker en lidt mere diskret hjemmebioløsning.

(Foto: Sonus faber)

De vigtigste tekniske data ser sådan ud:

Lumina I
• Type: 2-vejs kompakthøjttaler
• Bas: 12 cm m. cellulose/fiber-membran
• Diskant: 29 mm DAD silke-dome
• Følsomhed: 84 dB/4 ohm
• Frekvensområde: 64 Hz – 24 kHz
• Mål og vægt: 28 x 14,8 x 21,3 cm / 4,4 kg

Lumina III
• Type: Trevejs gulvstående højttaler
• Bas: 2 x 15 cm m. cellulose/fiber-membran
• Mellemtone: 15 cm m. cellulose/fiber-membran
• Diskant: 29 mm DAD silke-dome
• Følsomhed: 89 dB/4 ohm
• Frekvensområde: 40 Hz – 24 kHz
• Mål og vægt: 98,9 x 22,8 x 27,7 cm / 15,9 kg

Lumina Center I
• Type: 2-vejs centerhøjttaler
• Bas: 2 x 12 cm m. cellulose/fiber-membran
• Diskant: 29 mm DAD silke-dome
• Følsomhed: 87 dB/4 ohm
• Frekvensområde: 65 Hz – 24 kHz
• Mål og vægt: 16,8 x 52,3 x 21,2 cm / 7,6 kg

Priserne bliver 999 euro for Lumina I, 2.399 euro for Lumina III og 799 euro for Lumina Center I.

(Foto: Sonus faber)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Black Week: De bedste soundbar-kup

Magico sætter flagskibet på skrump

Sonos-tempel i Elgiganten

B&O-højttaler med 3500 svævende alu-prikker

Basismodel med X-faktor

Sonys faber Duetto lanceret

Ny lækkerbisken fra Bowers & Wilkins og McLaren

Slank højttaler i Formel 1-klassen

Scansonic vil give dig gåsehud

Hvis du ikke har råd til de store Goldmund

Ny højttaler fra Tivoli Audio – uden radio

Officielt: Nu er JL Audio en del af Garmin

0
Scroll to Top