Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Bose skruer op i hjemmebioen

Skrevet af / 18/10/2016 - 09:00
Bose skruer op i hjemmebioen

Bose ønsker sig et større stykke af hjemmebiokagen, ikke mindst med sin nye soundbar. Vi bliver lovet, at den nye SoundTouch 300 leverer den bedste lydkvalitet blandt soundbars i samme størrelse, hvad enten det gælder film, tv eller musik. Soundbaren simulerer surroundsound på tv og film ved hjælp af manipulation af fasen, og der er blevet arbejdet meget på at gøre basrefleksporten at gøre det så stille og fri for turbulens som muligt. Resultatet bliver en renere basgengivelse. Derudover sidder der en indbygget digital signalprocessor (DSP) til at få højttalerelementer at gøre deres yderste.

Læs: Test af soundbars i luksus-klassen

Soundbaren Bose Sound Touch 300 kan bruges på egen hånd. Foto: Bose
Soundbaren Bose Sound Touch 300 kan bruges på egen hånd. Foto: Bose

For at tilpasse lyden til rummet bruger Bose romkalibrering som akustisk tilpasser sig dit hjem. Bose kalder teknikken for ADAPTiQ.

Tilføj subwooferen Acoustimass 300 for mere kraftfuld bas. Foto: Bose
Tilføj subwooferen Acoustimass 300 for mere kraftfuld bas. Foto: Bose
Hvad med et par trådløse Virtually Invisible 300 baghøjttalere for at få ægte surroundlyd? Foto: Bose
Hvad med et par trådløse Virtually Invisible 300 baghøjttalere for at få ægte surroundlyd? Foto: Bose

Subwoofer og baghøjttalere
Soundbaren fungerer alene, men kan også parres med den trådløse subwoofer Acoustimass 300 for mere intens bas. Og hvis du vil have ægte surround sound – og ikke bare simuleret – er der de trådløse baghøjttalere Virtually Invisible 300. Dermed får du en fuldblods 5.1 surroundoplevelse uden ledninger mellem højttalere (strømkablerne til højttalerne slipper du dog ikke af med).

HDMI
SoundTouch 30 har HDMI-indgang med Audio Return Channel (ARC), så du kun behøver ét kabel til at synkronisere med et TV, Blu-ray-afspiller og streaming-tjenester. Den har også 4K pass-through, så ultrahøjopløst video kan sendes gennem soundbaren og videre til et kompatibelt tv eller en 4K-projektor behov for skalering undervejs. HDMI 2.0 og HDCP 2.2 er understøttet, hvilket er vigtigt for at understøtte video fra det nye UHD Blu-ray format.

Streaming
Soundbaren er mere end film og tv, og den kan også streame musik. Brug Bluetooth til nem streaming fra smartphone, eller tilslut den til dit hjemmenetværk med trådløs Wi-Fi for den bedst mulige lyd og integration med musiktjenester som Spotify og Deezer. Både Tidal og Apple Music glimrer dog ved deres fravær, ligesom AirPlay. Her er du henvist til Bluetooth, der understøtter aptX-codec’en for (lidt) bedre lyd.

Nu er hverken Wi-Fi eller Bluetooth nye i denne kategori, men Bose ophidser dog vores nysgerrighed så tilpas meget, at en test er yderst relevant.

Bose Lifestyle 650 er et stilfuldt surroundsystem. Foto: Bose
Bose Lifestyle 650 er et stilfuldt surroundsystem. Foto: Bose

To nye hjemmebioanlæg
Bose lancerer også to hjemmebiografanlæg, Lifestyle 650 og 600. Begge er 5.1 surroundsoundsystemer, hvor 650 har lidt større højttalere og en lang, liggende centerhøjttaler, mens 600 bruger mindre højttalere – også centerhøjttaleren.

Ligesom soundbar SoundTouch 300 bruger 650 QuietPort-teknologien for renere bas fra refleksporten, og DSP for forbedret dybde, klarhed og realisme. ADAPTiQ® rumkorrektion er der også, samt 4K pass-through med seks HDMI-indgange, samt Wi-Fi og Bluetooth med lettere tilslutning via NFC.

Lifestyle 600 har lidt mindre højttalere. Foto: Bose
Lifestyle 600 har lidt mindre højttalere. Foto: Bose

Lifestyle 600 har mange af de samme funktioner som 650, men med mindre højttalere.

Både soundbaren og de to surroundsystemer er kompatible med andre Lydsystemer fra Bose, så du kan udbygge med trådløs lyd i alle rum.

Lifestyle 650 (billedet) og 600 fås også i hvid. Foto: Bose
Lifestyle 650 (billedet) og 600 fås også i hvid. Foto: Bose

Pris, tilgængelighed og farver
Soundbar SoundTouch 300, basmodulet Acoustimass 300, surroundhøjttalerne Virtually Invisible, samt Lifestyle 650 og 600-systemerne er alle tilgængelige i oktober.

SoundTouch 300 har en vejledende udsalgspris på 5.999 kroner, og fås i sort. Den valgfrie subwoofer koster også 5.999 kroner, og de akustiske tilpassede surroundhøjttalere er prissat fra 2.999 kroner. Hjemmeanlæggene Lifestyle 650 og 600 er temmelig heftig prissat til 38.995 kroner og 29.995 kroner. De fås i sort og hvid.

bose.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

0
Scroll to Top