Sony har i dag offentliggjort oplysninger om deres nyeste soundbar, HT-S2000. Denne gang handler det ikke om en ny stor og dyr flagskibsmodel, men derimod en ny model i den lidt mere prisvenlige ende af skalaen.
Den nye Sony-soundbar blev lanceret på det amerikanske marked tilbage i marts, og nu bekræfter Sony, at den også bliver udgivet i Europa. HT-S2000 forventes at koste omkring 4000 kroner og vil dermed befinde sig i samme prisklasse som den populære Sonos Beam (Gen 2).
Sony HT-S2000
Med sine mål på 800 mm x 64 mm x 124 mm (B x H x D) er HT-S2000 en relativt kompakt soundbar med afrundede former. Højttalerkonfigurationen er 3.1 kanaler: Den har altså ingen dedikerede højdekanaler, til gengæld har den en dedikeret centerkanal og Sonys egenudviklede “ovale” bas-enheder af typen X-Balanced.
Soundbaren understøtter dog stadig 3D-lydformater som Dolby Atmos og DTS:X gennem “virtuel” lydprocessering. Sony hævder, at deres Vertical Surround Engine og S-Force PRO Front Surround lydbehandling sørger for en tredimensional lydoplevelse, selv fra almindelige stereolydspor.
Lyd & Billede fik et lille forhåndskig på den nye soundbar, da vi besøgte Elkjøps interne messe “Campus 2023” for nylig. Desværre fik vi ikke hørt den mens vi var der, men baseret på erfaringer med storebroren HT-A5000, kan dette sikkert blive et interessant alternativ for dem, der ønsker en kompakt soundbar til mindre værelser og TV-opsætninger.
Desuden er det interessant at bemærke, at HT-S2000 også kan udvides med trådløse baghøjttalere (SA-RS3S) og en egen subwoofer (SA-SW5 / SA-SW3), hvis det ønskes.
Sony HT-S2000 leveres med en egen fjernbetjening, men den kan også opsættes og styres gennem Sonys nye Connect-app, som giver fuld kontrol over lydindstillingerne.
Pris og tilgængelighed
Sony HT-S2000 bliver tilgængelig fra juni, og skulle koste ca. 4000 kroner.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer