Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nye HD-projektorer fra BenQ

Bedre billeder lige ud af æsken med W2000 og W3000, imens W1110 sigter mod budgettronen.

Skrevet af / 19/10/2015 - 11:41
Nye HD-projektorer fra BenQ

En fornuftig projektor giver et meget større billede og dermed en endnu stærkere filmoplevelse for pengene end et tv. Som du for eksempel kan læse i vores test af tre billige hjemmebiografprojektorer.

Forkalibreret
De nye hjemmebioprojektorer BenQ W2000 og W3000 er pre-kalibrerede til farverummet og gammaspecifikationen i Rec. 709-standarden, som er en internationalt anerkendt standard for HDTV. Vi kan med andre ord forvente mere præcise farver lige ud af kassen, og kan dermed komme tættere på den filmoplevelse som instruktøren og post production-holdet havde i tankerne.

benq_w3000_front
Topmodel W3000 har af en eller anden grund ikke fået opdateret designet. Foto: BenQ

Farvehjul
Projektorerne er af DLP-typen med et seks-segment farvehjul (RGBRGB), som roterer med seks ganges hastighed. Det skulle betyde en reduktion af regnbueeffekten, som ellers karakteriserer DLP-projektorer, hvor alle farver brydes op, når du bevæger blikket hen over kontrastfyldte områder på skærmen. Det er et fænomen, som ikke alle mennesker er lige følsomme over for, men som for nogle kan være trættende at se på, især i længere perioder.

For at være i stand til at skabe et farvehjul med Rec. 709 farverum har BenQ arbejdet med vinklen på farvehjulet og coatingen af dette. Og softwareoptimering til at forfine det hele. BenQ hævder desuden at have haft en ekstra streng kvalitetskontrol af enhederne, der forlader fabrikken for at sikre, at alle W2000 og W3000 leverer perfekt 709-gengivelse.

benq_w2000 (1)
W2000 har et nyt og meget blødere look. Foto: BenQ

Kalibreringsmuligheder
Hvis man alligevel selv ønsker at finkalibrere projektoren, kan dette gøres med indbygget ISFccc-kalibrering, som kalibrerer billedet til netop dit stuemiljø.

Funktioner
BenQ lover bedre lyd fra de interne højttalere, takket være større kabinet, samt en DSP, som BenQ kalder CinemaMaster Audio Enhancer. Den øger bas og diskant, og giver et større indtryk på stereoeffekter.

W3000 har også en Video Enhancer-funktion, der omfatter bevægelsesinterpolation for jævnere panorering (Motion Enhancer), mere intense farver (Color Enhancer), bevægelsesfølsom skarphedsindstilling (Pixel Enhancer) og fremhæver hudfarver (Fleshtone Enhancer).

Stille blæser
Blæseren på de nye projektormodeller har fået et lavere støjniveau end forgængeren W1350. Støjniveauet er nu 27 dB, imod forgængerens 32 dB . Det er fint, da vi fandt, at  W1350 støjede lidt for meget.

Kontrast
Hvad kontrastforhold gælder, loves vi væsentligt større forskel mellem skygger og lys end på LCD-projektorer. Dette skyldes, at lysniveauet er maksimeret i hver pixel. På den måde undgår man, at der opstår ​​pixelstøj. W2000 har et opgivet kontrastforhold på 15.000: 1 og en lysstyrke på 2.000 ANSI Lumen, imens W3000 eller anden grund har en lavere kontrast værdi på 10.000: 1 og 2.000 ANSI Lumen lysstyrke. Der kan være flere grunde til dette, og uanset hvad, er tallene lavere, end hvad de fleste andre skilter med. Det kan tænkes, at BenQs mere moderate talværdier også er mere troværdige end de oppustede tal på både 100.000: 1 og 300.000: 1, som konkurrenterne bryster sig med. De opnås kun ved at skrue lyset helt ned på et kulsort billede – hvilket er langt fra virkeligheden.

Nem opsætning
BenQ lover en hurtig opsætning, og takket være en “Big Zoom”-funktionen kan du få et 100-tommers billede fra kun 2,5 meters afstand. Det er glimrende til mindre rum med andre ord. Både W2000 og W3000 har vertikal linsejustering, mens W3000 desuden har horisontal vinkling, hvilket gør den mere fleksibelt med hensyn til placering.

Trådløs HDMI-overførsel
Hvis tanken om et langt projektorkabel gennem stuen bekymrer, kan man glæde sig over, at projektorerne understøtter et trådløst kit, der kan købes separat. Med det kan man streame ukomprimeret 1080p-video gennem luften, også i 3D.

Til under 9.000 kroner er BenQ W1110 den mest betalige projektor. Trods prisen har den lodret linsejustering. Foto: BenQ

En billigere begyndermodel
Er du på udkig efter en mere betalelig projektor end W2000 og W3000, tilbyder BenQ W1110. Den kan alt, hvad W2000 og W3000 kan, herunder lodret justering linse, øget lydkvalitet og trådløs HDMI-transmission. Hvad den mangler, er Rec. 709-farvegengivelse og ISF-kalibrering.

Det har med sin 2500 ANSI Lumen en større lysstyrke end de andre, og har ligesom W2000 en kontrast på 15.000:1. Den højere lysstyrke kan dog muligvis være opnået på bekostning af noget billedstøj.

Opdateret design
W2000 og W1000 har begge fået et nyt udseende med bløde kurver. Af en eller anden grund W3000 ligner BenQ de ældre modeller.

Priser:
W1110: Ca. 8.700 kroner
W2000: Ca. 10.000 kroner
W3000 ca. 15.000 kroner

benq.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

Denon-receiver bringer Atmos-lyd til hjemmebiografen

8K-hjemmebiolyd til lavpris

0
Scroll to Top