TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

McIntosh-processor får 8K-opgradering

Surround-processoren McIntosh MX123 får en længe ventet opgradering, så den kan fortsætte med at leve sit luksusliv i hjemmebiografen.

McIntosh-processor får 8K-opgradering

Hvis man betaler 78.000 kroner for en surround-processor, bør man kunne forvente, at den ikke er forældet efter to år. Det var nemlig omtrent på denne tid i 2019, at McIntosh MX123 blev lanceret med understøttelse af datidens nyeste lyd- og videoformater.

Problemet er bare, at for to år siden var den højeste video-opløsning 4K med 50-60 Hz. Det betyder, at hvis man har et 4K 120 Hz TV, vil man ikke kunne sende sådan et videosignal gennem McIntosh-processoren og få et korrekt billede på TV’et. Det samme gælder, hvis man har et stort 8K-TV eller en tilsvarende projektor.

Det er endnu ikke en aktuel problemstilling for videoentusiaster, da der stadig næsten ikke findes noget materiale med så høj opløsning. Men for gaming er det straks en anden sag. Her er 120 Hz yderst aktuelt.

mi2
(Foto: McIntosh)

Opgraderes til 4K 120 Hz og 8K 60 Hz

Nu tager McIntosh så konsekvensen af, at deres high-end-processor MX123 kun understøtter 4K med 50-60 Hz. Fremover vil alle MX123, der forlader fabrikken, understøtte 8K 50-60 Hz og 4K 100-120 Hz opløsning. Lavere opløsninger kan endda opskaleres til 8K.

Vi venter dog stadig på svar på, om nuværende ejere af MX123 vil blive tilbudt en tilsvarende opgradering.

Annonce
mi3
Det er HDMI-indgang nr. 7 på McIntosh MX123A, der understøtter 8K. Det samme gør begge HDMI-udgangene. (Foto: McIntosh)

Opgradering til kun én HDMI-indgang

Opgraderingen gælder for én HDMI-indgang og to udgange, mens resten af de ti HDMI-indgange stadig vil have 4K 50-60 Hz som maksimal opløsning.

De opgraderede HDMI-kredsløb vil også understøtte avancerede funktioner som Quick Media Switching (QMS), Auto Low Latency Mode (ALLM), Quick Frame Transport (QFT) og Variable Refresh Rate (VRR).

Alle ti HDMI-stik understøtter HDCP 2.3 kopibeskyttelse, Rec.2020 4:4:4 farverum, dynamisk lip-sync og 3D Video Passthrough. Desuden har de fået understøttelse af flere HDR-formater som Dynamic HDR, HDR10+, HLG og Dolby Vision (inklusive Low Latency).

De øvrige funktioner er som før, deriblandt Dolby Atmos, eARC, Audyssey MultEQ XT32 rumkorrektion, IMAX Enhanced m.m.

Samme pris som før

De nye udgaver af processoren forlader fabrikken i disse dage, og man kan allerede bestille den nu. Prisen er den samme som før, altså ca. 78.000 kroner.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Kraftværker til hjemmebiografen fra Marantz

Projektorkrise for Sony-fans

Din Samsung-soundbar kan gå i udu: Sådan undgår du fejlen

Redning for "døde" Chromecast-enheder på vej

Død Chromecast-enhed? Gør sådan her

Denne projektor har to lasere

Verdens første 'AI-projektor' fra Samsung

Hjemembiograf på fire hjul: Li Auto Mega med Dolby Atmos

Projektor eller pejs? Denne giver dig begge dele - plus lyd

Lille UST-projektor fra Samsung

Ny 4K-laser fra ViewSonic

Samsung-projektor med knivskarpt billede på op til 150"