Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Her er Reavons nye Blu-ray-afspiller: UBR-X110

Den nye UBR-X110 er blevet opgraderet med mulighed for at afspille SA-CD’er.

Skrevet af / 10/03/2022 - 11:40
Her er Reavons nye Blu-ray-afspiller: UBR-X110

Blu-ray-afspillere er blevet en niche for dem, der værdsætter ekstra lyd- og billedkvalitet. For selv om streaming-tjenesterne kaprer flere og flere seere, er der stadig interesse for fysiske medier. Og filmentusiaster med en stor filmsamling har selvfølgelig brug for en god maskine at afspille dem på!

Læs også Ny Blu-ray-afspiller for de kræsne Reavon UBR-X200 henvender sig til filmentusiaster, der gerne vil presse den bedste ydelse ud af deres disksamling. Med solid byggekvalitet, skarpt billede og gode tilslutnings- og justeringsmuligheder er det en afspiller for de virkelig kræsne.

En af de producenter, der har slået sig op på netop det, er franske Reavon, som leverer nogle af de mest avancerede 4K Blu-ray-afspillere på markedet. Og nu er de ude med en ny model!

REAVON UBR X110 1536x416 1
(Foto: Reavon)

Reavon UBR-X110

Den nye UBR-RX110 tager over fra den nuværende UBR-X100, som har været lillebror i Reavon-serien. Den er bygget over samme læst som forgængeren, og der skulle ikke være nogen særlige ændringer i konstruktionen, men derimod en ekstra feature: Kompatibilitet med SA-CD.

Tidligere måtte man punge ud for topmodellen UBR-X200 for at få denne funktionalitet, men med UBR-X110 til rådighed kan man nu klare sig med den lidt billigere variant, hvis man skulle have et antal Super Audio-CD’er i sin samling.

Den største og vigtigste forskel på UBR-X110 og topmodellen vil så være, at sidstnævnte har en dyrere analogdel.

REAVON UBR X200 licences
Ud over UHD understøtter Reavon UBR-X110 Blu-ray, Blu-ray, DVD, DVD Audio, CD og SA-CD og en række medieformater såsom FLAC, AIFF, DFF, DSF, JPG, TIFF, MKV og M2TS, til afspilning via USB eller netværk. (Grafik: Reavon)

Pris og tilgængelighed

Reavon UBR-X110 er tilgængelig nu og koster 7.999 kroner – tusind kroner mere end UBR-X100.

Mere info: reavon.com

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Her er årets nye hjemmebiograf-produkter fra Sony

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Lyd & Billede
Scroll to Top