Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Et monster til hjemmebiografen

Denons flagskibsreceiver AVR-4520 kan være svaret på vores vildeste hjemmebiograf-fantasier!

Skrevet af / 21/09/2012 - 14:08
Et monster til hjemmebiografen

Når det kommer til at drive alle højttalerne i hjemmebiografen, kan man ligesom aldrig få nok kraft, og lyden er aldrig for ren. Der skal meget til at holde styr på fem, syv eller til og med ni højttalere, når eksplosionerne brager allermest. Samtidig skal det hele håndteres så nuanceret, at dialogerne lyder så troværdige, at det føles som om skuespillerne står i samme rum som én selv. Og et forsigtigt vindpust skal næsten kunne føles i nakken. Kun de bedste forstærkere formår dette, og Denon kan nu præsentere AVR-4520.

Den nye receiver er i den tunge klasse, med 9 x 150 watt. I kombination med en separat effektforstærker kan den indbyggede processor håndtere et 11.2-kanals system. Det betyder to subwoofere, samt højde- og bredde-højttalere.

Kompromisløs
Skal man tro Hi-Fi klubben, er der ikke indgået nogen kompromisser i udviklingen af AVR-4520. Alle effektforstærkertrinene er separate, diskrete monoblokke. Et kredsløb kaldet D.D.S.C.-HD32 (Dynamic Discrete Surround Circuit) indebærer, at alle elementerne i surroundprocesseringen er optimeret gennem udvalgte, højkvalitets diskrete komponenter, inkluderet separate A/D- og D/A-konvertere, med sofistikeret 32-bits DSP surroundkodning. Sammen med den nye Blu-ray afspiller DBT-3313 forbedrer receiveren lydsignalet fra HDMI-overførsel ved at re-clocke det gennem Denon Link. HDMI-standarden har nemlig ingen egen clock til lydsignalet, men synkroniserer dette i stedet til videoclocken. Videoclocken går på en frekvens, som ikke er kompatibel med nogen af de sædvanlige lydopløsninger, hvilket ellers forårsager en god del jitter. AVR-4520 har sin egen lydclock, som dikterer HDMI-signalet via et ekstra Denon Link-kabel.

iPod
AVR-4520 giver også iPod-musikken en reelt løft, både via AirPlay og via USB-indgangen på fronten. Lydoverførslen sker helt digitalt, hvilket giver fuldt udbytte af den avancerede signalbehandling i AVR-4520, inkluderet 32-bit opsampling, og hvis du ønsker det, Denons egen Compressed Audio Restorer-funktion. Denne forsøger at gætte sig til informationen, som er blevet borte i komprimeringen af MP3- og AAC-filer. Vi har til gode at høre en sådan kreds, som gør noget særligt i stedet for bare at skrue op for bassen og pænt runde diskanten af, men det bliver spændende at høre, hvad Denon kan præstere på dette punkt med AVR-4520. Direct Play er også tilgængelig, hvilket indebærer at du tilslutter en USB-kabel og trykker på iPod Play-knappen på receiveren eller fjernbetjeningen, og du er i gang. En indgang til en af Denons iPod-docks er også tilgængelig.

Avanceret
Blandt de nyeste avancerede funktioner findes surroundlydindstillingerne DTS NEO:X, Audyssey DSX og Audysseys mest avancerede rumkorrektion, MultEQ-32XT. Receiveren kan desuden kalibreres med Audyssey Pro, hvis du ønsker det. Netværksfunktion med streaming, internetradio og Spotify er også bygget ind, og via Denons Remote App kan både receiver og Blu-ray afspilleren DBT-3313 styres fra din smartphone eller tablet (iOS/Android).

AVR-4520 kommer på hylderne omkring 1. november.

Prisen er efter forholdene slet ikke så slem: 18.999 kroner.

7 HDMI-indgange og 2 -udgange, samt udgange for to helt separate subwoofere er blandt stikkene på bagsiden. Jamen, hvad er det? Er det ikke også en pladespillerindgang?!

Specielle fordele (ifølge Hi-Fi Klubben)
+ 9 forstærkerkanaler
+ Effektdelen er bygget op med monoblokker
+ Audiofil konstruktion med D.D.S.C.-HD32 kredsløb
+ 32-bit opsampling, AL32 Processing i alle kanaler
+ 11.2-kanals pre-out
+ Mulighed for individuel kalibrering/rumkorrektion af to subwoofere
+ 2 USB-indgange (front/bag)
+ Ethernet-switch med fire tilslutninger
+ Audyssey MultEQ-XT32 digital rumkorrektion
+ DTS Neo:X / Audyssey DSX / Dolby PLIIz
+ Denon Link HD og Hybrid PLL Jitter Reducer
+ Aluminiumsfront og stort display
+ HDMI Sone 2 og to samtidige HDMI-udgange
+ 11 sæt højttalerterminaler
+ Avanceret grafisk brugerflade
+ Indbygget netværksfunktion med AirPlay og Spotify
+ Støtter FLAC/FLAC HD via netværk og USB
+ Kan app-fjernbetjenes via Denon Remote App (iOS/Android)
+ HDMI-indgang på fronten
+ Indbygget pladespillerindgang (MM)
+ Støtter 4k-billeder
Specielle begrænsninger (ifølge Hi-Fi klubben)
– Tilslutning til hjemmenetværket skal ske via kabel (LAN)
– Nogle løsninger med separat processor/effektforstærker kan give dig endnu større fleksibilitet og kraft

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

0
Lyd & Billede
Scroll to Top