TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

Nyhed

Vi har hørt Hegels “superforstærker”

H590 er Hegels dyreste integrerede nogensinde. En kort demo gav en smagsprøve, som vi nødig ville have været foruden.

Vi har hørt Hegels “superforstærker”

Det var i Hegels lokaler i Forskningsparken i Oslo, at undertegnede skulle få en prøve på, hvad den nye integrerede high-end-forstærker H590 har at gøre godt med.

Anders Ertzeid, markedschef i Hegel Music Systems, havde koblet forstærkeren, som virkelig er et monster, til high-end-højttalerne KEF Blade 2 – et par fantastiske højttalere, som leverer “shitloads” af dynamik på bedste musikalske vis.

Vi skal ikke gøre så meget ud af selve seancen. For det første er forstærkeren ikke leveringsklar endnu (det eksemplar, vi hørte, havde f.eks. en lidt anden front, end den færdige forstærker får). Og for det andet vil vi tidsnok komme med en komplet test af vidunderet.

Men vi kan afsløre, at uanset hvilken slags musik der blev spillet, så havde H590 jernhård kontrol over KEF-højttalerne og spillede med en rytmisk formidling af de sjældne, samtidig med at opløsningen var fantastisk. Kvindevokaler – f.eks. Laura Marling på nummeret “Soothing” – kom så detaljeret frem, at man næsten skulle tro, hun stod i rummet. Stortrommen hamrede som en panserværnskanon, og kontrabassen var så fysisk og samtidig opløst, at jeg ikke tror, jeg har hørt dette nummer bedre.

He2
Hegel H590 står her ved siden af et tårn med DAC’en HD30 og de integrerede H360 og H190. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Bedre DAC end HD30

Ud over at spille direkte ind i USB-indgangen på H590 prøvede vi også Hegels bedste DAC – HD30 – koblet balanceret til H590. Vi har selv denne DAC i vores testrum, så jeg har god erfaring med, hvor eminent den er. Alligevel måtte den se sig slået af USB-indgang på H590, som havde bedre rytmik og timing, og desuden løftede flere lag af slør udad mod horisonten.

Annonce

Det mærkede vi især med musikfiler i almindelig Red Book-opløsning (16 bit/44,1 kHz), også kendt som cd-kvalitet. Langt det meste musik, man hører, er i denne opløsning, og så er det ikke uvæsentligt, at forstærkeren gør en ekstern DAC fuldstændig overflødig.

“HD30 er en rigtig god DAC og klart i referenceklasse. Men efterfølgende har vi lært nogle ting om, hvordan man kan gøre digitalbehandlingen endnu bedre. F.eks. ved ikke at opsample musiksignalet,” sagde Anders.

Han fortsatte: “Den indbyggede DAC i H590 lyder bedre end HD30 på mange måder, og det kan især høres på digital musik i 16 bit/44,1 kHz. Det lyder simpelthen bedre, når man ikke opsampler, hvis man ved, hvordan man bygger en DAC ordentligt. Vi fik testet noget af denne nye kundskab med cd-afspilleren Mohican, og med H590 har vi lavet vores bedste DAC hidtil.”

Efter demoen så jeg ingen grund til at argumentere imod dette. Men hvor god Hegel H590 egentlig er, finder vi ud af på den anden side af sommerferien.

Pris og konkurrenter

Hegel H590 vil koste ca. 80.000 kroner, så den bliver ikke ligefrem allemandseje. Den kommer til at konkurrere med forstærkere som McIntosh MA9000 og Gryphon Diablo 120, så konkurrencen er hård. Konkurrenterne har dyrere og flottere kabinetter, som formelig oser af byggekvalitet. Dermed er Hegel nødt til at slå dem på lyden, hvis de skal have succes med H590.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Lowther genopliver legendarisk rørforstærker

Bærbar CD-afspiller med avanceret DAC

Phono-trin med Nuvistor-rør

Retro rør-DAC fra FiiO

Første integrerede forstærker fra TAD

Nu er de her endelig

Nye premium-pickupper

Flagskibsstreameren er helt sin egen

Teac dropper DAC i ny streamer

Stream S3 er seriøs svensk hi-fi uden ledninger

Ny topmodel debuterer

Se hvad du gik glip af