Nyhed

Trådløse højttalere fra McIntosh

Her er de første trådløse højttalere fra McIntosh med multirumsfunktion og parring i stereo.

Foto: McIntosh

Den kompakte RS100 er McIntosh’ første trådløse højttaler. Her får du streaming fra din mobiltelefon, og den understøtter afspilning af højtopløst 24-bit/192 kHz-lyd med DTS Play-Fi. Højttaleren kan også kobles på hjemmenetværket, og du kan tilslutte op til 16 højttalere trådløst i en multiroom-opsætning. Eller otte stereopar, hvis du foretrækker det.

De klassiske McIntosh turkisbå VU-metre pryder fronten, og det samme gør en 10 cm bas og en 19 mm-diskantenhed, drevet af en indbygget 60 watt forstærker. Man kan også tilkoble lydkilder via en mini-jack indgang, og der er subwooferudgang.

Foto: McIntosh

For dem, der ønsker streaming på et eksisterende anlæg, tilbyder McIntosh en trådløs afspiller, kaldet MB50, der kan tilsluttes direkte til anlægget. Også denne understøtter HD-lyd med DTS Play-Fi.

MB50-afspilleren har desuden USB-, digital koaksial, samt optisk lydindgang, og et par analoge indgange. På udgangssiden er der koaksial og optiske digitaludgang og analoge udgange for tilslutning til en effektforstærker. For afspilleren er i virkeligheden en komplet forforstærker med volumenkontrol.

Foto: McIntosh

App’en til MB50 har naturligvis streaming med Spotify, Deezer og Tidal.

Foto: McIntosh
Les videre
Exit mobile version