Med en fod i begge lejre er Technics SU-GX70 forstærkeren, du skal have, hvis du både ønsker dig streaming og et sted at tilslutte pladespilleren.
Den elegante forstærker hører til Technics’ Grand Class-serie, og den er en integreret premium-forstærker med streaming, analoge og digitale indgange, heriblandt HDMI til TV-lyd og pladespillerindgang.
SU-GX70 er bygget på samme måde som Technics digitale forstærkere med JENO Engine til støjreduktion, Twin Power-strømforsyningen, som vi kender fra SU-G700M2, og Technics LAPC, som fase-kalibrerer udgangstrinnene for at matche forskellige højttaleregenskaber.

Her får du indbygget Chromecast, og der er understøttelse af Spotify, Tidal, Deezer, Qobuz, og senere også af Amazon Music HD.
Den vil også få understøttelse af Roon i en kommende firmwareopdatering.
Derudover understøtter den Tidals MQA-filer med højopløst lyd, og du kan streame trådløst med Wi-Fi – trådløst eller Ethernet – AirPlay 2 eller Bluetooth. Der er også radio her, og du kan vælge mellem FM, DAB+ og internetradio.
Meget fleksibel, med andre ord, og på bagsiden har den to analoge indgange, tre digitale (to optiske og en koaksial), plus USB-B på bagsiden, USB-A på forsiden og en pladespillerindgang til MM-pickupper.
Der er desuden et HDMI-stik her til styring af TV-lyden over anlægget. SU-GX70 har også en analog udgang til f.eks. en separat forstærker eller subwoofer, og Technics opgiver udgangseffekten til 40 watt pr. kanal i 8 Ohm og 80 watt i 4 Ohm.
SU-GX70 kommer på markedet i juni, og prisen er endnu ikke fastsat.
Technics SL-1500C i hvid

Den rigtig gode SL-1500C, en af vores favoritter i sin prisklasse, fås nu i hvid med en Ortofon 2M Red MM-pickup, der allerede er monteret og klar til at spille.
Frank Balzuweit, Senior Product Manager hos Technics Europe, siger i en pressemeddelelse, at den hvide version understreger den enkle og ægte æstetik ved SL-1500C, som kun har det allermest nødvendige til at afspille plader.
SL-1500C har indbygget phonotrin, og du kan vælge at bruge det eller tilslutte et separat phonotrin eller en forstærker med et phonotrin. Som f.eks. SU-GX70.

Læs også:
Technics SU-G700 M2
Hørbart bedre lyd
Technics har forbedret den integrerede forstærker Technics SU-G700 og skabt en vinder.
Læs videre med LB+
TILBUD Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer