Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

SOtM serverer musik til hele huset

Få musik og video serveret over husets netværk i fuld kvalitet og uden bøvl.

Skrevet af / 21/08/2014 - 12:42
SOtM serverer musik til hele huset

Det er en nydelse at lægge en vinylskive på pladespilleren, omhyggeligt sætte pickup’en i rillen, og sætte sig i lænestolen for at høre albummet igennem. Men vi har bare sjældent tid den slags.

Det ved de godt hos Studiosound, som tilbyder udstyr til streaming af musik med lige høj kvalitet og bekvemmelighed. Firmaet er netop blevet distributør af koreanske SOtM, som blandt andet fremstiller komplette Linuxbaserede musikstreamere, der anvender det velkendte squeezbox-interface fra Logitech.

Mini-server til netværket
SOtM sMS-100 er en netværksafspiller, der understøtter SqueezeLite, AirPlay, DLNA / MPD, og HQPlayer NAA funktion. Man kan godt have flere sMS-100S tilsluttet det lokale netværk, hvor de kan afspille musikfiler enkeltvis på samme tid. Man kan desuden oprette et selvstående multirums lyd-system ved at tilslutte en USB-lydenhed til USB-porten på bagpanelet af sMS-100.

SOtM sMS-100 koster 3.495 kr.

sotm_dX-USB-HD

High-end-servering af musik
I den noget tungere ende finder man medieserveren og -afspilleren sMS-1000 (billedet foroven). Den ripper automatisk indholdet af cd’er og dvd’er, når man indsætter en skive i det indbyggede drev. Serveren søger desuden automatisk efter oplysninger om musikken på internettet.

Via pc eller apps på “smart”-enheder, kan man nemt afspille musikfiler, der er gemt internt på harddisken, samt lytte hele verdens internetradio. Musik og video kan deles gennem gennem netværksforbindelse, med DLNA og NFS-funktionen, og forvalter også HDD af SMB deling med pc.

sotm_sMS-1000U_Rear
Medieserveren SOtM sMS-1000 kommer i flere varianter. Her er udgaven med digtial udgang via USB.

Der er to modelvarianter: sMS-1000U har USB-port udgang, og er beregnet til at arbejde sammen med en DAC eller forstærker med digital USB-indgang. SMS-1000A er forsynet med en analog-udgang, så den kan tilsluttes til en analog forstærker.

sMS-1000U koster 18.795 kr, og sMS-1000A koster 22.495 kroner.

Batteridrevet DAC
Fra samme producent findes desuden en high-end D/A-konverter og forforstærker, sDP-1000. Den indeholder en USB-lydindgang, som understøtter DSD afspilning. Dertil kommer et højtydende clock-kredsløb, batteribaseret strømforsyning og en forforstærker i den tunge ende af skalaen. 

sotm_sDP-1000

Konverteren kan håndtere digitale signaler med op til 32-bits opløsning og 192 kHz samplefrekvens. Alle kredsløb, herunder DAC, er fuldt balancerede kredsløb. Der anvendes ikke en eneste koblingskondensator i audio-signalvejen.

For at levere strøm uden forstyrrelser fra lysnettet er der to batteripakker installeret. Imens det ene batteri leverer strøm, oplader det andet, og der skiftes mellem disse automatisk.

SOtM sDP-1000 koster 22.495 kr.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top