Nyhed

Skræddersy det perfekte stereoanlæg

Det er tilladt at drømme! Med Burmesters nye AR-app kan du selv skræddersy et system og teste placeringen i dit eget hjem.

Burmester

Burmester

Hører du til dem, som drømmer om at designe et komplet hi-fi-system, sammensat af separate komponenter fra en og samme producent? Med den nye app Compose fra Burmeister kan du gøre netop det. Men det kan blive dyrt at føre drømmen ud i livet!

https://www.youtube.com/watch?v=L5gIMBER-NU&t=1s

Burmester Compose app

I den nye app, som netop er lanceret til iPhone og iPad, kan du frit vælge blandt Burmeisters brede sortiment af højttalere, forstærkere og lydkilder og sammensætte et komplet musikanlæg. Du kan derefter teste placeringen i eget hjem ved hjælp af Augmented Reality (AR).

Her er, hvad Burmester selv siger om app’en:

Oplev forstærkere, højttalere eller et komplet Burmester-system nærmest som i dit eget hjem. Forstå og bliv fortrolig med dimensioner, kontroller og materialer. Derudover kan du oprette, gemme og dele dine egne systemkombinationer. Alt dette er muligt i en behagelig, interaktiv oplevelse. Med et screenshot kan du efterfølgende forhøre dig hos forhandleren om tilgængeligheden af ​​dit valgte system hos forhandleren, få teknisk information om dine favoritter eller se produktbilleder i en fuld 360° visning.

Apple iOS-versionen er tilgængelig her (link til App Store), men Android-versionen lader vente på sig.

Sådan kan det færdige resultat se ud, efter at man har leget lidt med Burmester-app’en. (Skærmbillede fra Burmester Compose til iPhone)

Tysk hi-fi, når det er bedst

Blandt hi-fi-entusiaster burde yderligere introduktion til Burmester Audiosysteme ikke være nødvendigt: Den tyske virksomhed blev grundlagt af nu afdøde Dieter Burmester i 1978 og er kendt for sine ekstravagante hi-fi-komponenter i high-end-klassen. Burmester er også blevet en anerkendt leverandør af bilstereoanlæg og er fast leverandør af premium-anlæg til bl.a Mercedes og Porsche.

<
>
Burmester er leveringsdygtige i komplette high-end musikanlæg i flere prisklasser. Som her i Top Line-serien ...

 

 

 

Les videre
Exit mobile version