TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

High End 2022: Burmester 218 og 216

Det tog sin tid, men nu er to nye forstærkere klar.

forfatter
Publiceret 25/05/2022 - 20:27

Ifølge Burmesters salgschef, Thorsten Poenig, har det været næsten umuligt at lave en erstatning for Burmesters legendariske 911 – ikke at forveksle med Porsche-modellen af samme navn.

I denne sammenhæng har 911 i to årtier været Burmesters måske mest populære effektforstærker. Og sidste trin på stigen før 909, som, indtil 159 blev lanceret for nylig, var Burmesters allerbedste forstærker. Nogensinde.

Men der har lige så længe været et prismæssigt såvel som et størrelsesmæssigt gab mellem 911 og 909.

Burmester 218 2 2048x1152 1
Burmester 218. (Foto: Lasse Svendsen)

At det har været så svært at lave en erstatning for 911, som er ude i sin tredje og sidste udgave, skyldes bl.a., at Dieter Burmester, mens han levede, var overbevist om, at det ikke var muligt at forbedre forstærkeren. Overhovedet.

I så fald måtte der et komplet redesign af alt det indvendige til, og så frygtede man, at Burmester-signaturen ville forsvinde. I forsøget på at genskabe den legendariske lydsignatur i et helt nyt kredsløbsdesign kunne man hurtigt komme til at hælde babyen ud med badevandet.

Men som Poenig også bemærkede, ønskede markedet i høj grad en forstærker, der kostede mindre end 909 eller 159, men i et kabinet, der var omtrent lige så stort som 911 MK3. Og det ønske går nu i opfyldelse.

Burmester 218 1 2048x1152 1
Burmester 218. (Foto: Lasse Svendsen)

De nye Burmester 218 og 216 har lidt større kabinetter end 911 MK3. Men fordi det er lykkedes at gøre fødderne under forstærkeren mindre, er højden den samme som på 911.

Her er det 218, der er vist, og det er to effektforstærkere, der driver de relativt nye højttalere BC150 på billederne øverst og nederst. BC150 er ligeledes resultatet af et ønske om en mere kompakt version af det enorme flagskib BC150.

Læs også Skotske fynesser i München Fyne Audio viste fuld vintagestil på High End-messen i München.
Fyne1

218 og 216 er mere eller mindre bygget som nedskalerede udgaver af 159, der koster over to millioner kroner. Stykket. Poenig siger, at de er sikre på, at det er lykkedes at bevare Burmester-lyden i de to nye forstærkere. Det er stort set også det eneste, de har tilfælles med 911 MK3. Alt andet, bortset fra det velkendte kabinetdesign, er nyt. Større kondensatorer, DC-koblet uden kondensatorer i signalvejen og et symmetrisk balanceret kredsløb.

Burmester. BC150 2048x1152 1
Burmester BC150. (Foto: Lasse Svendsen)

Indgangsdelen af forstærkerne bruger Burmesters X-Amp, som er deres variant af klasse A- drift, men indtil videre har de ikke opgivet nogen effekt for hverken 218 eller 216, der begge kan bruges som stereo- eller mono-effektforstærkere.

Til gengæld kender vi prisen. I hvert fald på Burmester 218, der står i 35.000 euro, mens 216 koster noget mindre (den nøjagtige pris er ikke klar). Højttalerne BC150 koster 99.000 euro pr. par.

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+. Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
lbpluss
Pladespiller helt i top Reloops flagskibspladespiller fortjener en plads hos alle vinylentusiaster, som sætter lydkvaliteten først.
lbpluss
Fuldt hus på Hi-Fi i Aarhus Efter tre års ventetid var der fyldt med både udstyr og gæster på den aarhusianske high end-messe.
lbpluss
Den fedeste pladespiller vi har testet Det eneste problem med Audio-Technicas jubilæumspladespiller er, at du ikke kan få fat i den.
Fantastisk velspillende streamingreceiver Receiveren fra Yamaha kan alt, den ligner en million, og den lyder fænomenalt godt.
lbpluss
Musikstreameren, som spiller alt - og driver dine hovedtelefoner FiiO R7 er en stationær musikstreamer, som kan næsten alt. Takket være Android-operativsystemet.
Følg Lyd & Billede