Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Skær dine egne vinylskiver

Hvis du vil have den helt personlige, analoge vinyllyd, så har Teenage Engineering en pladeskæremaskine til dig. Og den er billig!

Skrevet af / 07/10/2022 - 14:00
Skær dine egne vinylskiver

Der er noget magisk ved vinylplader. Den taktile nydelse ved at tage pladen i hånden og den varme, analoge lyd.

Men hvorfor nøjes med at købe vinylplader – som i øvrigt er pokkers dyre – når du selv kan lave dine egne derhjemme på køkkenbordet?

Svenske Teenage Engineering har en særlig sans for finurlige og hippe påfund. De har blandt andet genskabt Stig Carlssons klassiske OD-11-højttaler, lavet en moderne transistoradio, man kan remixe på. Og de har i samarbejde med IKEA skabt den hackbare højttaler Frekvens.

Denne gang har teenageingeniørerne slået kræfterne sammen med japanske Yuri Suzuki, der altså har lavet en pladeskæremaskine til hjemmebrug, kaldet PO-80 record factory. Og for at gøre det ekstra finurligt, skal man selv samle den. Hvilket dog skulle være nemt, og ikke kræve brug af værktøj.

Når maskinen er samlet, skal man blot tilslutte en analog signalkilde, lægge en af de medfølgende skærbare vinylplader på pladetallerkenen, sænke skærenålen, og sætte igang. Så let er det i følge Teenage Engineering.

En pladeskæremaskine til €150? Det kan du købe fra Teenage Engineering. (Foto: Teenage Enginering)

Når pladen er færdig, kan den afspilles på PO-80 ved hjælp af den mere normale tonearm og pickup. Der er indbygget højttaler samt analog 3,5 mm minijackudgang. Hvorvidt pladerne også kan spilles på en konventionel pladespiller, kan vi ikke læse os til på websitet. Men vi gætter på, man godt kan. Og at man for pickupens skyld nok hellere må lade være.

Som alt andet fra Teenage Engineering er PO-80 record factory skabt med et glimt i øjet og en stilsikker sans for det finurligt hippe. Lyden er ægte lo-fi, men afgjort genkendelig. Og prisen er blot EUR 150 (1.125 kroner). Hvilket er blot en tyvendedel af den eneste anden pladeskæremaskine til hjemmebrug, som vi kender til, Phonocut.

Der medfølger fem blanke vinylplader i pakken, og ekstra plader koster EUR 20 for fem stk. Ekstra skærehoveder kan købes for EUR 15.

Maskinen har i øvrigt tidligere været solgt i en udgave, lavet af den japanske legetøjsproducet Gakken.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top