TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Roon Nucleus One: En Roon-streamer for “alle”

Endelig vil Roon spille for folket med musikserveren Nucleus One.

Skrevet af / 23/03/2024 - 09:00
Roon Nucleus One: En Roon-streamer for “alle”

Roons nyeste medlem af streamer-familien kommer kun kort tid efter, at virksomheden, som for nylig blev opkøbt af Harman, offentliggjorde nyheden om sin absolutte sværvægter i topklassen – Nucleus Titan. Men hvor Titan koster kassen, er Nucleus One skaat til et meget lavere budget. Med en pris på blot 500 dollars koster den mindre end en femtedel af prisen for storebroren.

Foto: Roon Labs

Nucleus One erstatter den gamle og betydeligt dyrere Nucleus-model. Roon lover, at den nye server tilbyder opgraderet hardware og ydelse på niveau med forgængeren, på trods af den beskedne pris.

Udstyr

Under motorhjelmen finder vi plads til en 2,5-tommers SATA SSD eller harddisk på op til 8 TB. Det burde være rigeligt for de fleste, med plads til 100.000 musiknumre eller 10.000 albums. Derudover finder vi understøttelse af netværkstilsluttet lagring (NAS), to USB-A-porte og en HDMI-port dedikeret til lyd.

Annonce
Læs også Roon med vild musikstreamer Roon lover uovertruffen lyd og funktionalitet med sin nyeste og tungeste streamer: Roon Nucleus Titan.

Nucleus One kan håndtere op til seks zoner med multirumslyd. Selv om Titan og One ligner hinanden med den matsorte polykarbonatfinish, er One udstyret med sin egen køleventilator og ventilation, som er skjult i designet. One vil derfor støje en smule, i modsætning til den blæserløse Titan.

Roon Nucleus One tilsluttes en USB-DAC, eller du kan bruge HDMI. Foto: Roon Labs

Alternativ til Bluesound og Sonos?

På papiret ser det ud til, at Nucleus One er det Roon-produkt, som alle vil savle over. For brugere af Roons afspilningssoftware til PC og Mac er dette endelig et håndgribeligt Roon-produkt, som tager kampen op mod musikstreamere som Bluesound Node og Sonos Port.

Læs også Roon Labs Nucleus+ Roon kan meget vel være verdens bedste til musik-streaming og multirumsafspilning. Her er netværksafspilleren, der kan løse det meste.

Eller, måske ikke helt. For hvor andre streamere har indbyggede streamingtjenester som Spotify, Apple Music, YouTube Music, Tidal og Cobuz, understøtter Roon i øjeblikket kun Tidal og Cobuz. Samt lagrede musikfiler. Nucleus One har heller ikke en indbygget digital konverter, men skal forbindes til en USB DAC eller en DAC med HDMI-indgang.

Hvis den lille sorte boks performer lige så godt, som den ser ud, kan den alligevel meget vel blive manges første skridt ind i Roons verden af sømløs musikglæde uden behov for en PC ved siden af.

Nucleus_One_side__55379-topaz copy
Foto: Roon Labs

Roon Nucleus One: Pris og tilgængelighed

Roon Nucleus One bliver lanceret den 15. maj, og prisen er som nævnt 500 dollars. Dansk pris kendes endnu ikke.

Mere info: roonlabs.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

McIntosh beskytter anlægget

Forbedret flagskib

Marantz giver dig det hele på ét sted

Understøtter højopløst lyd

Bliver billigere end SL-1200G

Ny reference fra Technics

Ny version af NADs mini-anlæg

Marantz er tilbage i high-end-klassen

Billig bærbar DAC

Farverig og budgetvenlig pladespiller

Node får trillinger: Bluesound udvider sin streamer-familie

Mere end lav pris

Scroll to Top