Prisbillig pladespiller for audiofile

Pro-Ject fejrer de 30 år med jubilæumsmodel.

Debut PRO lifestyle 5 1 2048x1367 1

Vi vidste ikke, at Pro-Ject har eksisteret i 30 år, men når nu de siger det, er der nogle af os, som husker vores første pladespiller fra 1991.

Siden dengang har Heinz Lichtenegger og hans team produceret et vanvittigt antal pladespillere og senere elektronik, men det er grammofoner, de er mest kendt for.

Her kommer endnu en, Pro-Ject Debut PRO, som er en jubilæumsudgave i Debut-serien, men med nogle ikke helt ubetydelige opgraderinger.

Debut PRO Header Font 2048x1560 2

Pro betyder i øvrigt ikke, at det er en DJ-maskine, men snarere at Pro-Ject har brugt penge på nogle opgraderinger, som gør denne til den hidtil sejeste Debut-udgave.

Pladespilleren er bygget med en Debut Carbon EVO som udgangspunkt, men alt det vigtige på en pladespiller er opgraderet for at give endnu bedre lyd.

Pick it Pro lifestyle 2048x1367 3

Sammen med Ortofon har de lavet en Pro-udgave af Pick it, som vi kender fra andre pladespillere i serien, men der siges intet om, hvad opgraderingerne er her. Den nye 8,5 tommers arm er derimod en hybrid med aluminium og kulfiber, der skal bevare stivheden og give bedre dæmpning.

Metaldelene, bl.a. armvægten, er formet i CNC-maskiner og nikkelbelagt for at give finere tolerancer og bedre finish, som man også kan se på den medfølgende pladestrammer.

Armen har højdejustering, og det skal være let at justere både sporingsvinkel – VTA – og azimuth. Tallerkenen er dæmpet med termoplast, aluminiummet er drejet med større præcison end tidligere, og pladen hviler på en større indertallerken, som drives af en elektronisk styret motor med op til 78 o/m og en afrundet rem.

Den matte MDF-plint er lakeret med otte lag for at give en mere robust overflade, og den er højdejusterbar. Pladespilleren leveres med aftageligt signalkabel og støvlåg. Prisen er angivet til 750 euro, som svarer til ca. 5.500 kroner.

Læs også TEST: Pro-Ject X1 Pro-Ject lykkes i den grad med en pladespiller, der for alvor tager kampen op med referencen i klassen.
Læs videre
Exit mobile version