TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Primare bliver Roon Ready

Nu får din Primare Prisma-forstærker endelig fuld og total Roon-understøttelse!

forfatter
Publiceret 27/01/2023 - 19:58

Nu kan ejere af en Primare Prisma-forstærker glæde sig over fuld Roon-understøttelse. Nu bliver Primare nemlig Roon Ready, fra mandag den 23. januar.

Opgraderingen indebærer, at brugere af Roon nu kan finde deres netværkstilkoblede forstærker i oversigten over Roon Ready-produkter. Tidligere måtte man gøre dette via Chromecast eller AirPlay, som ikke understøtter musik i højeste opløsning. Det gør derimod Roon Ready.

Opdateringen gælder de integrerede I15 Prisma, I25 Prisma og I35 Prisma.

Primare Prisma Roon Signalpath
Det ser ud til at Primare Prisma-forstærkerne får fuld MQA unfold. Illustration: Skærmbillede fra Roon

MQA-understøttelse

Det står ingenting i pressemeddelelsen om, hvorvidt produkterne nu også har fuld MQA-understøttelse, men det virker sådan. Nu hvor journalisten opdaterer vores I15 Prisma og tjekker signalvejen i Roon, så lader det faktisk til at forstærkeren har fuld og total unfolding af MQA-filer; altså bliver opløsninger over 96 kHz ikke nedkonverteret, men lader den fulde opløsning komme igennem til forstærkeren.

Qobuz-brugere vil dermed også få fuld understøttelse til musikudgivelser på op til 384 kHz.

Læs også Stor overraskelse i lille pakke Denne lille krabat fra Primare kan det meste, er lækker at se på og lyder fortræffeligt.
Primare I15 Prisma

Sådan bliver din Primare Roon Ready

Alt hvad du skal gøre for at få Roon-opdateringen, er at sørge for, at din forstærker er tilkoblet netværket. Hvis du allerede har den forrige software installeret, kommer den nye opdatering ganske enkelt automatisk. Bruger du en ældre software, er det muligt at du må downloade den til din PC fra internettet, og derefter videresende opdateringen via et RS232-kabel til forstærkeren.

De næste produkter i Roon Ready-køen fra Primare er streameren SC15 Prisma, og den rigtige fuldblods-forforstærker med netværksfunktion, PRE35 Prisma. Derefter er det CD-streamerne CD15 Prisma og CD35 Prisma, og til sidst den kommende surround-processor SP25 Prisma, og den integrerede multikanalsforstærker SPA25 Prisma.

Mere information: primare.net

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+. Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

Skriv en kommentar

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
lbpluss
Blændende highend-højttalere Audio Physic Spark er krympet i størrelse og steget i pris, men de kan noget helt specielt, som få andre højttalere formår.
lbpluss
Pladespiller helt i top Reloops flagskibspladespiller fortjener en plads hos alle vinylentusiaster, som sætter lydkvaliteten først.
lbpluss
Fuldt hus på Hi-Fi i Aarhus Efter tre års ventetid var der fyldt med både udstyr og gæster på den aarhusianske high end-messe.
lbpluss
Den fedeste pladespiller vi har testet Det eneste problem med Audio-Technicas jubilæumspladespiller er, at du ikke kan få fat i den.
Fantastisk velspillende streamingreceiver Receiveren fra Yamaha kan alt, den ligner en million, og den lyder fænomenalt godt.
Følg Lyd & Billede