Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Pladespiller med laser-pickup

Pladespilleren har fået en renæssance, men det samme har ridser og støj. Japanske ELP lover støjfri, analog aftastning med laser.

Skrevet af / 16/09/2015 - 14:31
Pladespiller med laser-pickup

Vinylplader sælges i stadig højere antal, og pladespillere ligeledes. Men alt imens den analoge renæssance efter manges mening har bragt sjælen tilbage i musiklytningen, er de analoge ulemper, der i sin tid var cd’ens bedste salgsargumenter, også fulgt med. Støj og ridser er en livsbetingelse på analoge LP-plader. Og det bliver en lille smule værre for hver afspilning, da pladerne slides.

Japanske ELP Coporation tilbyder en pladespiller, der er fuldt ud analog, men som ikke slider pladen. Den kan endda aftaste slidte og ridsede plader støjfrit.

I stedet for en pickup aflæses pladen med fem lasere. Afspilningen er altså fuldkommen berøringsfri. Trods den anderledes teknik er afspilningen fuldt analog

elp_2
Mr. Sanju Chiba fra ELP elsker analog lyd, og virksomhedens lytterum indeholder klassiske modeller fra blandt andet McIntosh og JBL. Foto: ELP.

Vi har prøvet at sælge ideen til både japanske og amerikanske virksomheder. Men nej – man mente, at det ikke kunne betale sig. Så derfor sælger vi den selv,” siger præsident for ELP, mr. Sanju Chiba.

elp_1
En noget træt mr. Seikizuka står for produktionen af laserne i et sit værksted, der ligner et veludstyret hobbylaboratorium. Foto: ELP Corporation.

Man kan heller ikke finde ELP’s laserpladespillere i sin lokale radioforretning. Virksomhedens tre modeller er udelukkene til salg ved direkte henvendelse. Priserne går fra 9.000 til 18.000 dollars. Dertil kommer forsendelse fra Japan, samt told og moms. Halvdelen af prisen skal betales ved bestilling, og resten når man efter ca. tre måneder(!) modtager besked om, at afspilleren er klar til forsendelse.

I virksomhedens arkiv, der er lige så analogt som musikken, opbevares informationer om de ca. 1.500 personer, der har købt en laserpladespiller gennem årene. Blandt dem musikeren Keith Jarrett, der købte en i 2004, og blev så glad for den, at han skrev et takkebrev.

I videoen herunder forklarer Sanju Chiba om teknikken. Og man får en rundsvisning i den ikke så store virksomhed, der harhåndbygget laseraftastende pladespillere siden 1989.

Kilde: Decoder Magazine

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

HIGH END-messen i München nærmer sig

WiiM's bedste streamer - med touchskærm og rumkorrektion

Lyd & Billede
Scroll to Top