Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Panasonic satser på lyd igen

Mikroanlægget SC-PMX5 er Panasonics første seriøse satsning på lydkvalitet i et godt stykke tid.

Skrevet af / 11/06/2012 - 11:56
Panasonic satser på lyd igen

Panasonic har fokuseret mindre på lyd den senere tid for i stedet at satse stort på tv og kameraer. Men nu ønsker producenten at tage Hi-Fi-delen tilbage igen. Der startes relativt forsigtig med mikroanlægget SC-PMX5 og surroundanlægget SC-BTT590.

SC-PMX5
Udseendemæssigt ligner dette mikroanlæg meget andet, jeg kan for eksempel ikke undgå at tænke på Onkyo, når jeg ser det. Ikke at der er noget galt i det, Onkyo har lavet mange gode mikrosystemer. Men udseendet er langt fra spændende.

Det er på indersiden, at Panasonic har arbejdet med at få guldet til at skinne. I vore miljøbevidste tider er det digital forstærkning, som tæller. Men her er der arbejdet hårdt med at minimere problemerne, som introduceres i digitalforstærkning.

Jitter
I forstærkning, som i digital afspilning, er jitter en udfordring. Hver måling af signalet repræsenteres af en værdi. Lad os sige, at en sinusbølge skal gengives, og værdien skal i udgangspunktet være 17 og lidt mere, for at den skal være helt lig med det analoge signal. Systemet (nærmere bestemt PLL – Phase Lock Loop) må da vælge mellem 17 og 18. I praksis kommer det hele tiden til at stå og veksle (skifte) mellem værdierne 17 og 18, hvor 18 er et lidt højere lydniveau end 17. Panasonic mener, at denne skiften i en typisk digitalforstærker sker for langsomt, således at den bliver hørbar i form af forvrængning.

Panasonics nye klokgenerator skifter meget hurtigere mellem de to værdier, og reducerer dermed denne effekt. Bieffekten er et relativt stor peak (spike) to steder på hver sin side af den genskabte sinusbølge. Men de kommer i det mindste under det hørbare lydniveau, så Panasonic mener ikke, det vil være noget problem, og totalt set bliver lyden bedre.

Herudover har forstærkeren fået en længere bufferhukommelse, hvor ind-signalet bliver buffet og sat ordentlig på plads, i god tid før det sendes videre. Dette for yderligere at reducere jitter.

Bambus og trækul
Højttalerne i mikroanlægget er også lidt specielle. Her har Panasonics ingeniører eksperimenteret med en blanding af bambus og trækul(!) som membranmateriale. Udviklingen af bambusmembraner startede i 2008, hvor de opdagede, at bambus havde enkelte egenskaber, som var fordelagtige i lydgengivelsen. Dette blev videreudviklet helt frem til i år, hvor ingeniørerne fandt ud af, at bambus med fordel kunne blandes med trækul. Japanerne har vist nok studeret trækul længe og har meget viden om materialet. Alle membraner laves i Japan, så de har mest mulig kontrol.

Skal vi tro højttaleringeniør Shuhei Yamasaki har det været en vanskelig proces, men at de nu har klaret at udvikle membraner med jævn og lav resonans med meget jævn frekvensrespons.

Foruden meget moderne teknologi på indersiden, er både elektronik og højttalerhuset i solide kabinetter. Elektronik i aluminium, højttalere i MDF.

Anlægget har iPod-dock, CD-afspiller og FM/DAB-radio foruden USB indgang, som læser musikfiler fra et hukommelseskort eller harddisk.

SC-BTT590

SC-BTT590
Blu-ray surroundanlægget SC-BTT590 har fået samme teknologi i forstærkningen som mikroanlægget, men højttalerne har mere normale elementer. Det, som er salgsargumentet for dette anlæg, er 3D Cinema Surround, som forsøger at simulere 30.1 surroundlyd fra fem højttalere og en subwoofer. 25 virtuelle højttalere, altså. Jaja, japanerne opfandt jo origamiteknikken, hvor man kan tage noget fladt (papir) og forme det til alle former. Så hvorfor ikke? Ærlig talt må jeg sige, at jeg var superskeptisk. Men efter at de japanske ingeniører gav os en forhåndslytning på PR-bureauets hovedkontor, med skift frem og tilbage mellem almindelig surround og 3D Cinema Surround, må jeg indrømme, at lydbilledet virker meget mere svævende og sammenhængende med sidstnævnte. Dette må testes videre i vore egne lokaler uden tidspres.

Prisen er ikke helt afklaret på hverken mikroanlægget eller surroundanlægget, men det lader til, at de begge kommer til at ligge omkring 5.000 kroner.

Det virker ikke som nogen kæmpe satsning på lyd at starte i denne ende af prisskalaen. Men ifølge akustisk ingeniør Shuhei Yamasaki:
Dette års lydprodukt fra Panasonic er virkelig enestående. Vi er sikre på, at verdensmarkedet også vil opfatte dem sådan. PMX5 er specielt (BTT590 også). Panasonic vil fortsætte med at udvikle seriøs hi-fi, hvis PMX5 får succes i år. Jeg håber virkelig at revitalisere ”Technics”-tiden!

For god ordens skyld: Technics var Panasonics high-end mærke fra 1965 til omkring 2000. Pladespillere med Technics-varemærket blev produceret helt frem til slutningen af 2010.

Panasonic.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

HIGH END-messen i München nærmer sig

WiiM's bedste streamer - med touchskærm og rumkorrektion

Lyd & Billede
Scroll to Top