Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nye udgaver af Linn LP12

Linn Selekt LP12 og Majik LP12 får nye tonearme og pickupper.

Skrevet af / 20/06/2022 - 17:02
Nye udgaver af Linn LP12

Den fandtes i lang tid kun i én version. Ganske vist kunne den udstyres med en bedre arm og pickup, men Linn Sondek LP12 var grundlæggende stadig kun tilgængelig i én version. Senere lancerede Linn nye komponenter, såsom bedre lejer, stivere bundplade og en bedre strømforsyning, der også blev populære opgraderinger for ejere af ældre LP12-pladespillere.

I dag møder man en righoldig menu, hvor man kan sammensætte en LP12 med de dele, man ønsker og har råd til. En fuldspækket LP12 med alt fra øverste hylde løber hurtigt op i 200.000 kroner. Så hedder den Linn Klimax LP12 og repræsenterer det ypperste, Linn kan tilbyde af pladespillere.

Heldigvis findes der også LP12-udgaver til andre budgetter, og indgangsmodellen Majik LP12 sparer dig for i omegnen af 150.000 kroner.

Linn Selekt LP12
Linn Selekt LP12. (Foto: Linn)

Mellem Klimax og Majik har Akurate LP12 ligget i mange år som en dyrere udgave af Majik, men stadig langt under prisniveauet på Klimax LP12. Akurate bliver nu erstattet af den nye Selekt LP12, som her er vist i grå lak.

Læs også Legendernes tid Linn viser, hvorfor LP12 har legendestatus.

Grammofonen er udstyret med den nye Linn Arko-tonearm, som ses på billedet, en Kendo MC-pickup og Linns nye Karousel-lejer, der hviler på et Kore-underchassis. Den kommer også med Lingo IV motorstyring og strømforsyning, og kan bestilles i flere farvevarianter.

 

Linn Selekt LP12
Linn Selekt LP12 med Arko-tonearm og Kendo MC-pickup. (Foto: Linn)

Linn Selekt LP12

Sondek-kabinettet, som består af plint og topplade, kan bestilles i valnød, kirsebær, sort ask, lys eg eller rosentræ. Men også i en valgfri farve fra en ganske bred farvepalet.

Akito-armen, som vi kender fra testen af Akurate LP12, erstattes altså af den nye Arko-arm, der er lavet af 7075-aluminium med en headshell fræset i samme materiale og monteret på et koldekstruderet armrør. Som har et kardanophæng med en kontravægt i rustfrit stål.

Linn Arko
Linn Arko. (Foto: Linn)

Linn Kendo

Den nye Kendo-pickup er også lavet af 7075-aluminium og har en nålearm i bor, kobberspundne spoler og 0,45 mV udgangsspænding. Linn opgiver massen til 7,6 gram, sporingsvægten skal være 2 gram, og den skal belastes med 100 ohm.

Linn Kendo
Linn Kendo. (Foto: Linn)

Linn Majik LP12

Den billigere Majik LP12 kommer også i en opdateret version. Med den samme Krane-tonearm, som erstattede den Jelco-arm. Linn brugte indtil 2020, men nu kan den fås med en Adikt MM- eller den nye Koil MC-pickup.

Læs også Musik-streaming kan næppe gøres bedre For dem, der har råd, får man nok ikke bedre lyd fra den digitale musiksamling eller fra streaming-tjenester. Hvem der bare var rig!

Pladespilleren, som så hedder enten Majik LP12 MM eller LP12 MC, har stadig Majik LP12 strømforsyning, Carousel-lejer og Majik-underchassis med Solid Base.

Linn Koil
Linn Koil MC. (Foto: Linn)

Priser

Linn Majik LP12 og Selekt LP12 vil få moderate prisjusteringer i forhold til de udgående versioner af Majik LP12 og Akurate LP12. Priserne for de enkelte komponenter er som følger:

  • Arko-tonearm: 3.000 euro
  • Kendo MC-pickup: 2.800 euro
  • Krane-tonearm: 1.350 euro
  • Koil MC-pickup: 800 euro
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top