TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny version af Musical Fidelity A1

Blandt de mest velspillende i sin tid.

Af / 30/05/2023 - 14:49
Ny version af Musical Fidelity A1

De af os, der husker originalen, kender forstærkeren som særdeles velspillende. Trods sin beskedne effekt på 20 watt pr. kanal præsterede den lille forstærker at drive ganske store højttalere uden at tabe pusten. Det vil sige, indtil den blev så varm, at den simpelthen døde. Gerne efterfulgt af den umiskendelige duft af sveden transistor.

Da Musical Fidelity lancerede den lille A1 i 1984, var den lidt af en sensation. Bag konstruktionen stod Tim de Paravicini, som gik bort for nylig. Han byggede en ganske enkel integreret forstærker med en 160 VA ringkerne-transformator, som forsynede fire 10.000 uF-kondensatorer med strøm.

Konstruktionen kørte i ren klasse A, i hvert fald 99 procent af tiden. Med klasse A undgår man switch-forvrængning, eftersom transistorerne altid er ‘på’. Ulempen er ineffektiv drift og varme, meget varme. Faktisk så meget, at den første generation havde en tendens til at koge over og dø. Det hjalp ikke, at forstærkeren benyttede kabinettet som køleribbe. Problemet blev ikke løst, før forstærkeren senere fik bedre køling.

MF A1 Class A 2023 innv
Foto: Musical Fidelity

Forstærkeren blev trods indkøringsproblemer en succes. Musical Fidelity producerede cirka 200.000 eksemplarer af A1, bl.a. en jubilæumsversion, som kom i et begrænset oplag i 2008.

Under high-end-messen i München for nylig præsenterede Heinz Lichtenegger en helt ny udgave af A1. Stadig med klasse A-udgangstrin, en pladespillerindgang til både MM- og MC-pickup, og derudover kun analoge indgange.

Annonce

Effekten er øget til 25 watt, og konstruktionen er moderniseret med bedre komponenter, heriblandt polypropylen-kondensatorer, et bedre APLS RK volumenpotmeter og en ny ringkernetrafo.

MF A1 Class A 2023 front
Foto: Musical Fidelity

Forstærkeren er en lillebitte smule større, men ligner originalen til forveksling, både udvendig og indvendig. Den bruger stadig kabinettet som køleribbe. Den nye A1 leveres også med en enkel fjernbetjening.

MF A1 Class A 2023 remote
Foto: Musical Fidelity

Prisen er opgivet til 1.600 euro.

 

Læs også Denne har kostet 1 million euro at udvikle Musical Fidelity skruer op for varmen med nye Nu-Vista-forstærkere.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Ny version af Musical Fidelity A1”

  1. Dennis Krabbe

    Jeg sætter min gamle A1 til med jævne mellemrum. Den spiller stadig fantastisk – og det er særligt dejligt på en kold vinterdag 🙂

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

TILBUD

Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Nu kan du bestille denne

Kompakt TEAC-forstærker med store muskler

Første high-end-streamer fra McIntosh

Stor high-end udstilling

Få B&O på din helt egen måde

Sådan bliver LP12 endnu bedre

Forstærker med separat strømforsyning

Bruger sjældne rør

Tina og Stevie spiller dine vinyler

Streamer og DAC fra Gustard

High-end-kinderægget der kan vokse med dig

Eversolo opgraderer sin succes-streamer