Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Naim løfter streaming til et nyt niveau

Ny Uniti-serie med tre forstærkere og en server.

Skrevet af / 07/10/2016 - 10:53
Naim løfter streaming til et nyt niveau

Med den nye Uniti-serie lover Naim “sømløs digital innovation med ægte analog sjæl til at sprede musikglæden i enhver situation og et hvert hjem.”

I mere vendinger handler det om tre nye forstærkere med navnene Atom, Star og Nova. Desuden lanceres musikserveren Core, for dem, der ønsker at rippe og gemme deres cd-samling og afspille den nemt og med en lydkvalitet i høj klasse.

Det stilfulde ydre er taget fra topmodellen Statement, og med den lækre volumenkontrol, som mange vil genkende fra den trådløse højttaler Mu-so. En højglansfront med en 5″ farveskærm pryder forsiden af enheden, mens toppen udgøres af en centimetertyk plade af aluminium, der giver stabilitet. Man har måttet anskaffe nye, moderne maskiner på fabrikken i Salisbury at opnå den ønskede kvalitet både inde og ude. Den nye Uniti-serie skulle med andre ord være vindunderlige i både lyd og udseende. Det er i hvert fald, hvad pressemeddelelsen lover.

Uniti Atom er den mindste streamingforstærker, med 2 x 40 watt. Foto: Naim
Uniti Atom er den mindste streamingforstærker, med 2 x 40 watt. Foto: Naim

Ny, avanceret streamingplatform
Det nye streamingmodul fra Naim har masser af hukommelse, og det er også bagudkompatibelt, og integreres problemfrit med Naim Mu-so og andre netværksprodukter. Signalet leveres nu af streanmingmodulet med seperat clocksignal for minimal jitter. Jitter er digital forvrængning, forårsaget af, at signalet ikke times korret. Altså ikke noget, som vi ønsker. I signalvejen holdes spændingen lav for at minimere interferens mellem komponenterne. Det er vigtigt, da Uniti-produkterne rummer mange analoge komponenter.

Uniti Star er noget større end Atom, og leverer 2 x 70 watt. Foto: Naim
Uniti Star er noget større end Atom, og leverer 2 x 70 watt. Foto: Naim

Ny Wi-Fi-teknologi
Med den nyeste generation af 802.11b/g/n/ac Wi-Fi lover Naim, at streaming af musik sker problemfrit, stort set uanset, hvor enheden placeres i forhold til routeren. Produkterne har to antenner, en på hver side af apparatet, for bedst mulig dækning. De har et isolerende lag bagpå for at beskytte elektronikken mod interferens og samtidig give antennerne bedre arbejdsvilkår. En større buffer skal sørge for jævn afspilning, når forholdene er dårlige. Hele fem minutter vil potentielt ligge i hukommelsen, når et nummer afspilles.

Foto: Naim
Foto: Naim

Bedre digital signalbehandling
Både Atom, Star og Nova bruger Naims egen DSP med proprietær 16x oversampling og 40-bit opløsning. Den nye processor er “latterligt overdimensioneret, og kan med lethed behandle alle de komplekse musiksignaler, der bliver smidt efter den.” Dette skulle fjerne jitter og sikre, at Naim kan undgå indbyggede filtre i den integrerede Burr Brown digitalkonver (DAC) med, hvad der hævdes at være “store forbedringer i lyden som resultat.” Den ekstra effekt gør produkterne klar til fremtidige formater.

Google Cast, airplay, HDMI ARC og meget mere
Vigtige nye tjenester som Google Cast, AirPlay og HDMI med returkanal (ARC) med galvanisk isolation gør, at Uniti har og afspiller “alt”. Masser af digitale og analoge indgange øger fleksibiliteten. Derudover støttes, som tidligere, Tidal, Spotify Connect, UPnP-system, og meget mere. Samt Bluetooth!

Effekt
Uniti Atom er den mindste i serien, og yder 2 x 40 watt i 8 ohm. Så kommer Uniti Star med 2 x 70 watt, og på toppen troner Uniti Nova med sine 2 x 80 watt. Hvis du synes, det lyder af lidt, skal du vide, at den 40.000 kroner dyre effektforstærker NAP 250 DR også er opgivet til 2 x 80 watt, og den havde ingen problemer med at sparke liv i Focal Sopra No2!

Core er et musik-server indbygget i et vildt solidt aluminiumskabinet. Med 8 TB lagerplads har den plads til 100.000 numre i fuld opløsning. Foto: Naim
Core er et musik-server indbygget i et vildt solidt aluminiumskabinet. Med 8 TB lagerplads har den plads til 100.000 numre i fuld opløsning. Foto: Naim

Musikserver
Desuden udsendes, som nævnt, serveren Core. En server, der gemmer din cd-samling og mere til, med op til 8 TB lagerplads. Du kan enten bruge en konventionel harddisk eller en moderne SSD uden bevægelige dele, som dermed også er fuldkommen lydløs. Den kraftfulde kabinet er helt uden blæser, og Core kan servere musik til andre Naim-streamere eller bruges som en afspiller i sig selv. Tilslut deb direkte til en DAC eller forstærker med digitale indgange, og kontroller musikafspilningen fra Naims app på din mobiltelefon.

Tilgængelighed og priser
Uniti Core kommer til salg i november til GBP 1.650, Atom kommer i december til GBP 1.600, mens Star og Nova kan købes i februar for henholdsvis GBP 3.000 og GBP 3.800 pounds. Den sidstnævnte tilbyder desuden DAB+ radio.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top