Japanske Melco Audio har netop lanceret deres seneste serie af musik-servere, nemlig N10/2. Der er to modeller, hvor N10/2-H50 har en mekanisk harddisk på 5 terabyte og erstatter den originale N10, mens N10/2-S38 har en støjfri SSD på 3,8 terabyte og erstatter det tidligere SSD-flagskib, N1Z/2EX. Begge er rendyrkede high-end-produkter og koster mere, end mange nok troede var muligt.
Melco siger, at de selv har håndplukket diskene for at sikre “exceptionel lydydelse”. Det forbedrede printkort er det samme, som sad i N10 45th Anniversary Limited Edition, der nu er udsolgt.

Separat strømforsyning
Opmærksomme læsere vil bemærke, at produktet er fordelt på to bokse. Strømforsyningen er nemlig fuldstændig adskilt fra hovedenheden. Hvert kabinet fylder en halv rack-bredde, så de samlet ikke optager mere plads end en standard hi-fi-komponent.
Melco lover et ekstremt lavt støjgulv og digital transport med høj præcision, og produkterne er bygget fra bunden med lydkvalitet for øje. Melco ville aldrig bruge standard IT-komponenter eller PC-dele i deres produkter, fordi de mener, at man kun kan få den bedst mulige lyd, hvis produktet specialtilpasses til opgaven allerede på idéstadiet. Det betyder, at alt ned til Ethernet-portene er lavet med lyden i tankerne.
Brugervenlighed
Melco har arbejdet meget med brugerfladen, så produkterne bliver så nemme at anvende som muligt for nye brugere, samtidig med at eksisterende Melco-brugere vil føle sig hjemme.
På bagsiden af hovedenheden finder man to Ethernet-porte; den ene kobles til internettet, og den anden til en netværksafspiller. Dermed undgår man en netværks-switch imellem, som Melco hævder tilfører hørbar forvrængning i tidsdomænet, også kaldet jitter.

USB 2.0
Der er også to USB-porte bagpå, den ene til USB-DAC, mens den anden er til overførsel af musik fra eksterne harddiske eller CD-rippere. Der er også en USB-port foran på hovedenheden.
Alle disse er af typen 2.0, som er mere end hurtig nok til lydoverførsel. Nyere USB 3.0 har dog nogle fordele i forhold til 2.0, da den ældre version kræver, at processoren konstant “pinger” afspillerdelen, dvs. spørger, om den har noget nyt at sende. Mens afspilleren med USB 3.0 sender datastrømmen, så snart den er klar.
Man skulle tro, at det i teorien kunne give endnu lavere jitter end USB 2.0, så hvorfor Melco bruger den gamle standard, forstår vi ikke helt.

Roon Ready
Melco N10/2 er Roon Ready, understøtter DSD og kan app-styres via DLNA/UPnP. Blandt de understøttede streaming-tjenester er både Tidal, Qobuz og vTuner, og man kan downloade musik direkte via Qobuz Downloader og HighResAudio.com uden behov for en separat PC.
Sammen med en USB-DAC kan N10/2 bruges som højopløst digitalafspiller og understøtter opløsninger op til 32 bit/384 kHz samt Octo DSD.
Melco N10/2 styres med Melco Music HD-app’en, på frontpanelet eller med en tredjeparts RF-fjernbetjening (ikke IR).

Priser og tilgængelighed
Melco N10/2 er allerede lanceret og fås i sølv eller sort. Prisen er 7.499 euro for N10/2-H50 med mekanisk harddisk, mens man må op i 9.999 euro for SSD-versionen N10/2-S38.
Dansk importør er Exotic Audio.
Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer