Da Marantz lancerede Model 30 og SACD 30n, markerede det et generationsskifte hos Marantz. Og det er fortsat med Model 40n, CD60 og for nylig receiveren Model 70.
Men det slutter ikke her, for nu kommer der endnu en netværksafspiller med CD, eller er det omvendt? CD 50n har indbygget netværk og er en mere prisvenlig version af SACD 30n, men uden mulighed for at afspille SACD’er.
Model 50 er en tilhørende integreret forstærker, i samme design som Model 70 og 40n.
HDMI ARC og netværk
Marantz CD 50n er faktisk udstyret med HDMI ARC til tilslutning og styring af TV-lyd, samtidig med at den har netværkstilslutning, både via Ethernet og trådløst. Der er også digitale indgange til andre lydkilder, og den indbyggede ESS Sabre digitalkonverter understøtter op til 32 bit og 384 kHz PCM via USB og DSD 256.
Den har også en variabel volumenudgang, så afspilleren kan bruges som forforstærker, direkte til en effektforstærker eller et par aktive højttalere.
Naturligvis understøtter den streamingtjenester som Spotify, Tidal og AirPlay 2, og den har Marantz’ og Denons HEOS indbygget.
Model 50
Model 50 er en ren tokanals integreret forstærker med 70 watt pr. kanal og med klasse A/B-forstærkerkredsløb i lighed med Model 40. Den har også Marantz HDAM-forstærkermoduler samt seks analoge indgange plus pladespillerindgang til MM-pickupper.
Priser
Marantz CD 50n og Model 50 kommer i handlen i denne måned, og priserne er angivet til 1.800 euro stykket, hvilket i danske kroner svarer til omkring 13.500 kroner.
Vi har både Marantz CD 50n og Model 50 på testbænken, og resultatet vil du vil kunne læse om i næste måned.
1 kommentar til “Marantz CD 50n og Model 50”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Glæder mig helt vildt til at læse jeres test. Fantastisk design både i den sorte version og i champagnelooket. Har tidligere afprøvet 30n SACD som havde en dejlig varm lyd, den kostede 8000 kr. mere end 50n og jeg havde ikke brug for at afspille SACD, så den var lidt for dyrt. Den var lidt langsom til at tænde og til at skifte til næste nummer på cd-en, men lækker. Så fedt med en opdateret version som kommer øverst på ønskelisten til Jul, hvor jeg håber den i de danske butikker.