Skotlands hi-fi stolthed Linn Products vakte opsigt, da de i 2009 stoppede med produktionen af cd-afspillere, til fordel for digitale streamingspillere kaldet DS. Linn var dermed en af de første high-end producenter, der opgav cd-afspilleren helt. Fokus på digital streaming har vist sig at være en succes for den skotske familievirksomhed. Sideløbende med anerkendelsen for den klassiske LP12 pladespiller, der gjorde dem berømte i 70’erne, betragtes Linn i dag som en af pionererne inden for digitale musikstreamere.

Nu står den analoge forforstærker for tur. Linn tilbyder sine DS-musikafspillere både som separate lydkilder og som en integreret del af deres forforstærkere (kaldet DSM). Produkterne er på det seneste blevet opgraderet med nye avancerede muligheder for rumkorrektion og højttaleroptimering kaldet Room Optimisation.
Den naturlige konsekvens af dette er et aftagende behov for rene analoge forforstærkere og forstærkere uden indbygget D/A-konverter. Disse vil Linn nu derfor fjerne helt fra programmet. I praksis betyder det, at produkter som den integrerede stereoforstærker Majik-I og forforstærkerne Akurat Kontrol og Klimax Kontrol fases ud af sortimentet.

“Folk sagde, at vi var skøre, da vi holdt op med at lave cd-afspillere, men det var simpelthen en konsekvens af ny og overlegen teknologi, kombineret med nye musik- og lyttevaner hos de fleste mennesker. Ligesom DS betyder bedre lydkvalitet og brugervenlighed end CD-afspiller, vil DSM-produkterne overgå enhver forforstærker på både lydkvalitet og funktionalitet,” siger Linn-direktør Gilad Tiefenbrun i en pressemeddelelse.
I forbindelse med modeludfasingen kører Linn også en kampagne overfor dem, der ønsker at opgradere deres eksisterende forforstærker til en digital DSM. De får 10% rabat på nye modeller ved at indlevere deres gamle forstærkere (både fra Linn og andre producenter) indtil den 14. august.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



