Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

High End Mässan 2019: Hi-fi for feinschmeckere

Årets HEM-messe bød på det meste af det bedste inden for lyd for kræsne ører.

Skrevet af / 26/02/2019 - 12:49
High End Mässan 2019: Hi-fi for feinschmeckere

I februar er det som sædvanlig højtid for hi-fi-entusiaster, når High End Mässan løber af stablen i Stockholm. Årets messe var lidt mere kompakt, så der var mindre renderi mellem de to lokaliteter. Lørdagen bød på en sand publikumsinvasion, og der var nærmest ikke plads til, at vi kunne stikke kameraet frem. Men her er nogle af de ting, som det lykkedes at fange på billeder.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos Audio Concept kunne vi nyde favoritterne MBL 101 (420.000 kroner) drevet af Apurna Apogée monoblok (ca. 1 million kroner).

(Foto: Lyd & Billede)

Audionord slog sig stort op med kulfiberhøjttalerne Magico M6 (1,6 millioner kroner) drevet af Constellation Audio Virgo III og sluttrinet Centaur II.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos Bergsala var der premiere på Audio-Technica ATH-L5000 (30.500 kroner) med håndsyet læder fra Connolly. De er nu på vej til vores testlaboratorium for nærmere vurdering.

(Foto: Lyd & Billede)

Danske Buchardt Audio viste med deres S400 (1.610 euro) at det ikke behøver at være stort og dyrt for at lyde godt.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos Digitalbild & Ljud blev der budt på de klassiske KEF Blade kombineret med DAC’en Hugo TT2 og forstærkerne M Scaler og TTOBY fra Chord.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos Harman var der nostalgi på højt niveau, da JBL L100 Classic fra 1970’erne genopstod. Det foregik med elektronik fra Arcam og Mark Levinson.

(Foto: Lyd & Billede)

Hegel havde slået sig sammen med Dynaudio og spillede fra HD30 på alt fra H190 til H590 sammen med Confidence 20 og Evoke 10.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos Hifi-Agenten var der hyggeligt, og vi lyttede til Paradigm Persona 7F (197.000 kroner), fra Cyrus eller Thorens 2015, forstærket af Anthem STR.

(Foto: Lyd & Billede)

Inde hos Hificonsult var der verdenspremiere på den integrerede forstærker AVM A8.3. Sammen med QRS Sky High (138.000 kroner) gav det en vidunderlig nærværsfølelse.

(Foto: Lyd & Billede)

I et af de største rum demonstrerede HiFi Klubben de mægtige Steinway Lyngdorf Model B sammen med egen elektronik. Prisen turde vi ikke spørge om.

(Foto: Lyd & Billede)

Pause spillede på den overkommelige Totem Element-serie sammen med lidt dyrere elektronik fra Gato.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos PL-Audio kunne man enten lytte til Focal Kanta No.3 eller Focal Stella Evo Utopia, begge med elektronik fra dCS og Pass Labs.

(Foto: Lyd & Billede)

Publikum flokkedes hos Septon for at lytte til Sonus faber Sonetto VIII og Elac Vela FS 409 sammen med Marantz-elektronik.

(Foto: Lyd & Billede)

Hos Technics fik vi den storslåede SL-1000R at høre sammen med den (i sammenhængen) mere overkommelige SU-G700 og de kraftige højttalere SB-G90.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top