TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Esoteric N-01XD

Fuldt integreret DAC med netværkstilslutning og MQA-understøttelse.

Af / 27/02/2020 - 17:14
Esoteric N-01XD

Mange tror måske, at audiofile kun er optaget af at børste støv af pladesamlingen og lægge deres kabler i fine slanger på gulvet, mens de tjekker, at højttalerne stadig står på den nøje afmålte plads.

Det kan godt være, men det kan også godt være, at de har en netværksafspiller, som de bruger, når de streamer musik. Audiofile er nemlig ikke en stereotyp gruppe, og man kan sagtens have både vinylplader og digital netværks-streaming.

Derfor findes der netværksafspillere som Ayre QX-5 og Technics SL-G700, der også inkluderer en CD-afspiller.

Esoteric N-01XD gør meget af det samme, bare uden CD-afspiller, men den stiller op i en helt anden klasse.

e2
(Foto: Esoteric)

Afspilleren – lad os kalde den det – er egentlig en digitalkonverter med netværkstilslutning og analoge udgange. Den er lavet af TEAC’s Esoteric-afdeling, der kun giver sig af med det mest ekstreme high-end, og N-01XD er ingen undtagelse.

Annonce

Esoteric N-01XD er overdådigt bygget med et massivt chassis, som både skærmer og dæmper, og indeholder en DAC med DSD- og MQA-understøttelse, så man kan tilslutte digitale lydkilder og kablet netværk til musik-streaming, og den anvender det, Esoterisk kalder en Master Sound Discrete DAC.

e3
(Foto: Esoteric)

Kompleksiteten er overvældende: DAC’en anvender 32 separate elementer – for hver kanal! – samt en Delta-Sigma-modulator fra Esoteric, som kører med 64 bit og 512 Fs sampling.

Det analoge udgangskredsløb anvender en buffer-forstærker med en meget høj slew rate på 2.000 V/µs, og udgangene bruger kondensatorer med hele 250.000 µF kapacitet.

Det er rimelig formidabelt for en forstærker, for slet ikke at tale om en DAC. På bagsiden er der også tilslutninger til separat master-clock, og afspilleren understøtter Esoterics ES-Link, der bl.a. giver højere sampling over HDMI-indgangene, 22,5 MHz DSD og 768 kHz/48 bit PCM.

e4
(Foto: Esoteric)

Der findes også en Esoteric Sound Stream-app til Apple iOS/Android, hvor man kan styre streamingen over netværket og gennemse musikbiblioteket på en harddisk, der er tilsluttet samme netværk.

Esoteric N-01XD understøtter Tidal, Qobuz og Spotify, den er Roon Ready og har indbygget understøttelse af MQA-filer (Tidal Master). Den er klar til levering fra april og vil koste ca. 175.000 kroner.

e5
(Foto: Esoteric)
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Her får du lyd fra Bang & Olufsen

Burmester fås nu i alle Mercedes-Benz modeller

Forbedret Powenode med mere effekt og ny teknologi

Audi går i Dolby-mode - endelig!

Budgetvenlig streamingforstærker

Volvo EX90 og Polestar 3 opgraderes med studielyd

Android-musikafspiller med store ambitioner

B&O-pladespiller fra 1985 i luksussystem

Stereoanlæg som alternativ til soundbar?

Ny norsk high-end

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere

Ny serie med high-end forstærkere