Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Bowers & Wilkins 700 serien

Henter teknikken fra high-end højttalerne i 800-serien.

Skrevet af / 21/09/2022 - 10:38
Bowers & Wilkins 700 serien

Da den nye 700-serie debuterede for et par år siden, var vi mildest talt begejstrede. Højttalerne var en massiv opgradering og et frisk pust i et landskab med alt for mange højttalere at vælge imellem. Nu er tredje generation kommet, og her er ændringerne så omfattende, at der faktisk er tale om en ny 700-serie, og ikke blot en opgradering.

Kabinetterne er blevet slankere i designet, og med en buet frontplade med bedre spredningsegenskaber. Højttalerenhederne er også nye, og her er 700-serien nu tættere knyttet til flagskibene i 800-serien end nogensinde før.

707 S3. Foto: Bowers & Wilkins

Bowers & Wilkins 700 serien

Den mindste model er 707 S3, og er sammen med 706 S3, 704 S3 og HTM72 S3 blandt de nye i 700-serien, som ikke får det nye diskantrør ovenpå skabet. De gulvstående 702 S3, 703 S3, den kompakte 705 S3 og centerhøjttaleren HTM71 S3, får alle det nye diskantrør.

Diskantenheden er monteret i et endnu længere rør, som er fræset ud af ét stykke aluminium, for at dæmpe forvrængning endnu mere, med bedre afkobling fra kabinettet. Selve enheden er den samme, som vi kender fra før med en kulstofmembran, blot med nye ventilerede svingspoler og bedre magneter – og en øvre grænsefrekvens på 47.000 Hz.

Diskanthøjttaleren i de nye 707 S3, 706 S3, 704 S3, og centerhøjttaleren HTM72 S3, har også fået de samme mekaniske forbedringer.

Foto: Bowers & Wilkins

Nye elementer

Højttaleren i 700-serien med mellemtone-enhed har fået samme membranophæng – Biomimetic Suspension – som Bowers & Wilkins bruger i den nyligt lancerede 800-serie. Enheden har samme FST frontophæng omkring den grå Continuum kompositmembran, som vi kender fra blandt andet 801 D4.

Læs også Magiske drømmehøjttalere De gulvstående Bowers & Wilkins 803 D4 er lige så lækre, som de er dyre. Et teknologisk og musikalsk mesterværk.

De mindre modeller med kombineret bas og mellemtone har også fået nye enheder med ny affjedring og et forbedret chassis. Basdriverne anvender Bowers & Wilkins Aerofoil Profile-membraner, lavet som en sandwich med variabel profil.

Tilgængelig nu

Foto: Bowers & Wilkins

Af andre ændringer i 700-serien finder vi nye kabelterminaler bagpå; ikke ulig dem, der bruges af 800-serien; mere effektive basrefleksporte, og slagskibet i 702 S3-serien har flyttet basporten fra bagsiden til bunden. Hvor du også finder en ny og mere stabil platform med nye M10 pigge og fod, som kan justeres.

700-serien får også en ny kabinetfarve ved navn ‘mokka’, og vil også være tilgængelig i sort og hvid. Palisander er forbeholdt det asiatiske marked.

Højttalerne er tilgængelige nu, og du kan tjekke Hi-Fi Klubbens hjemmeside for priser og levering.

BW-702-S3-Gloss-Black-Lifestyle-20-1x1-1-989x989 BW-702-S3-Mocha-Lifestyle-29-1x1-1-989x989 BW-707-S3-Beauty-Finishes-2-1x1-1-989x989 BW-707-S3-Satin-White-Lifestyle-49-1x1-1-989x989
<
>
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Djævelen har fået nye kræfter

Legendarisk forstærker genopstår

Live Podcast-episode fra Elgiganten Campus

High-end som du næppe har set før

Billigere streaming-receivere fra Yamaha

Gæt hvad dette er!

Scroll to Top