Bedre lyd med Pro-Ject Power Box RS2 Sources

Stabil strømforsyning til Pro-Jects elektronik.

Power Box RS2 Sources silver inside scaled 1

Ustabil strøm med støj kan påvirke lyden, hvilket de fleste mennesker er klar over, og for dem, der døjer med det, er der mange løsninger på problemet. Pro-Ject har sin egen løsning, som er tilpasset deres egne komponenter i RS-serien.

Den kompakte Pro-Ject Power Box RS2 Sources kan kobles til fire enheder og giver en mere stabil og støjfri strøm, end hvis du bare sætter dine enheder direkte i stikkontakten. Strømforsyningen har en større kapacitet end de små strømforsyninger, der følger med RS- og RS2-komponenterne

Pro-Ject mener også, at lydbilledet bliver mere åbent, detaljerne kommer bedre frem, og lydbilledet vokser en smule, når man bruger en Power Box RS2 Sources.

power Box RS2 Sources silver back
Foto: Pro-Ject

Den har en ringkernetransformator og en bank af ladekondensatorer på 10.000 μF til udglatning. Kondensatorerne har lav ESR-værdi, og der er softstart for at undgå spidsbelastninger, når man tænder strømforsyningen.

Strømforsyningen leveres i sort eller aluminiumsgrå.

Power Box RS2 Sources Black front scaled
Foto: Pro-Ject
Læs videre
Exit mobile version