Argon Audio TT-4 Special Edition pladespiller

Specialudgave med bedre dæmpning.

ARGTT4SEHGBK L 1 kopi 1920x1280 1

Foto: Argon Audio

I vores test af Argon Audio TT-4 konkluderede vi, at der var så lidt at udsætte på den, at den fik alle seks stjerner. Men vi sagde også, at tonearmen kunne være udstyret med en endnu bedre pickup end den Ortofon 2M Red, TT-4 var udstyret med.

Det må Argon Audio have taget til sig, for de har nu lavet en specialudgave af pladespilleren, som ganske enkelt hedder TT-4 Special Edition.

Læs også TEST: Argon Audio TT4 pladespiller Selv om Argon ikke er kendt for pladespillere, kan de sagtens være med.

Den har fået en bedre pickup, nemlig Ortofon 2M Bronze, som leveres færdigmonteret i pickup-huset, klar til at skrues på kulfiberarmen.

ARGTT4SEHGBK C 3 kopi
Foto: Argon Audio

Armen har som standardversionen Argon Audios ATS (Anisotropic Torsion Stabiliser), som ifølge Argon Audio dæmper resonanser i armrøret, især i området 450-500 Hz.

Derudover har armen fået bedre kabler hele vejen til RCA-udgangene på bagsiden, hvor du også finder kontakten, der tænder og slukker for det indbyggede phono-trin.

ARGTT4SEHGBK C 6 kopi
Indbygget phono-trin. Foto: Argon Audio

Specialudgaven af TT-4 har desuden fået en ny gummimåtte, og pladetallerkenen er blevet dæmpet på undersiden for yderligere at dæmpe resonanser.

Pladespilleren er lakeret i fem lag sort højglanslak.

Foto: Argon Audio

Den remdrevne pladespiller er på vej til Hi-Fi Klubbens butikker til en pris på 7.499 kroner, hvilket er 2.500 kroner mere end standardversionen af TT-4.

Foto: Argon Audio
Læs videre
Exit mobile version