TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sony Inzone M10S er OLED til turnerings-gaming

Sony har løftet sløret for Inzone M10S, der er en 27" OLED-skærm til e-sport. Der er også en nyhed til 4K-gaming.

Skrevet af / 24/09/2024 - 18:00
Sony Inzone M10S er OLED til turnerings-gaming

Sonys gaming-mærke, Inzone, tilbyder ikke nær så mange modeller som for eksempel HP’s Omen og Acers Predator. Men Inzone H9-headsettet vandt til gengæld prisen som årets bedste i fjor.

Nu har Sony udvidet Inzone-sortimentet med en 27-tommers OLED gaming-skærm, Inzone M10S, som de selv betegner som en “gamechanger.” En spilskærm, der er gamechanger, kunne man lave mange vandede ordspil over, men vi springer over denne gang. I stedet kan vi konstatere, at skærmen har en opdateringshastighed på 480 Hz, en responstid på 0,03 ms og QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixel).

Inzone M10S. (Foto: Sony)

Inzone M10S er udviklet i samarbejde med e-sportsholdet Fnatic, og skærmen er designet til at kunne bruges i turneringer takket være en 24,5-tommers funktion og nye FPS Pro-tilstande.

Klar til turneringer

Inzone M10S er på 27 tommer, men har en 24,5″ tilstand, der viser spil i en 1:1-opløsning på 1.332p opløsning med en opdateringsfrekvens på op til 480 Hz. Man kan også vælge lavere opløsninger, herunder 1.080p. Skærmen har en justerbar fod, hvor skærmen kan vippes, drejes og højdejusteres. Der er DisplayPort 2,1 og HDMI 2.1, og skærmen er kompatibel med Nvidia G-Sync.

Inzone M9 II. (Foto: Sony)

Sony introducerer også Inzone M9 II, der er en opdatering af firmaets 4K HDR LCD-gaming-skærm. Skærmen har fået såkaldt backlight scanning, der skulle forbedre bevægelsesklarheden.

Annonce

Skærmen er på 27 tommer, og har som nævnt 4K-opløsning (3.400 x 2.460 pixel). Opdateringshastigheden er 160 Hz, og skærmen klarer en lysstyrke på 600 nit (750 nit maks.).

Skærmen har en fod, der kan justeres i højden, samt vippes og drejes. Skærmen understøtter Nvidia G-Sync.

Priser og tilgængelighed

Inzone M10S koster 11.500 kroner.
Inzone M9 II koster 9.000 kroner.

Begge skærme vil være tilgængelige i løbet af oktober.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Razer giver dig øretæver og r*vfuld

SteelSeries laver nu hørepropper

Sony OLED i professionel kvalitet

Gaming-nyheder fra Logitech

Endelig er PS5 Pro kommet

Første håndholdte spilkonsol del af gaming-orgie fra Acer

Concord flopper og lukker

Snart lanceres PS5 Pro

Samsung med 3D-gamingskærm ... uden briller!

Nye taster og mikrofoner til gaming

Spil i din egen stil med JBL

Asus-lavine på verdens største gamingmesse

Scroll to Top