Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

CES 2023: Soundbar med AI-styret 3D-lyd

Razers nye gaming-soundbar ved, hvor du sidder, og indretter lyden efter det for at give en 3D-surroundoplevelse.

Skrevet af / 18/01/2023 - 08:35
CES 2023: Soundbar med AI-styret 3D-lyd

På CES 2023 tidligere på måneden havde gamingspecialisten Razer ikke kun taget computere med, men også en ret usædvanlig soundbar, der helt bogstaveligt er rettet mod gamere. Razer Leviathan V2 Pro bruger nemlig headtracking og kunstig intelligens til at registrere præcis, hvor brugeren er – og rette lyden hen mod hans eller hendes ører.

Leviathan V2 Pro er i følge Razer den første soundbar til skrivebordet med AI-sporing og såkaldt beamforming – altså styring af lydretningen ved fasemanipulation af den lyd, der udsendes fra hver af de fem højttalerenheder i soundbaren.

Der sidder i alt fem 2″ fuldtonenheder i soundbaren, der ved hjælp af fasetrylleri retter lyden direkte mod lytteren. (Foto: Razer)

Razer er gået i samarbejde med THX, der står for 3D-surroundlyden og Audioscenic, der er førende inden for 3D-lydbeamforming. Resultatet skulle være lyd, der forener det bedste fra hovedtelefoner og surroundsystemer – i en 60 cm lang stang på skrivebordet. Siger Razer.

Soundbaren scanner området foran sig for at finde placeringen af brugerens ører. Det sker dog ikke med grøn laser, men med infrarødt lys. (Grafik: Razer)

3D-lyden kan opleves i to tilstande: Som virtuelle højttalere eller som et virtuelt headset. THX Spatial Audio Virtual Headset lover at give samme præcist positionsbestemte lyd, som tidligere kun fandtes i headsets, mens THX Spatial Audio Virtual Speakers efterligner et bredt, rumligt lydbillede, som man ville opleve med et komplet hjemmebiografsystem.

Razer Leviathan V2 Pro-sættet består af en soundbar og en subwoofer. (Foto: Razer)

Soundbaren får assistance i bunden af en subwoofer udstyret med en enkelt femtommers basenhed. Det er ikke alverden, men da der lytttes på meget kort afstand, skal det nok fungere. Systemet skulle være i stand til at levere et lydtryk på 98 dB ved skrivebordet.

Da vi har at gøre med Razer, bliver lyden ledsaget af et Razer Chroma-lysshow med 30 belysningszoner og 16 millioner farver. Razer Leviathan V2 Pro koster EUR 490 (ca. 3.675 kroner).

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Masser af nye gaming-skærme

De bedste spil i 2024 (hidtil)

IKEA: Gadestil til gamere

Razers nye samarbejde tager kunderne med bukserne nede

Gaming-flagskibe fra LG

Sådan bliver PS5 Pro

Streaming og teamsnak i farver

PS5-opdatering rulles ud nu

Spil PS5 i Sonys Afeela-bil

Epic Games må hoste op

Samsungs 3D-skærm uden 3D-briller

Razer giver dig et los bagi

0
Lyd & Billede
Scroll to Top