TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Asus ROG Ally i langsommere men billigere version

Kongen af mobilspil havde kun prisen imod sig, men det retter Asus op på med den nye model.

Af / 22/09/2023 - 12:54
Asus ROG Ally i langsommere men billigere version

Der er kommet flere håndholdte konsoller i den senere tid, men den, som vores anmelder roste mest, var Asus ROG Ally. Prisen var dog høj, og for dem, der ikke kræver topydelse, er der nu kommet en lidt neddroslet version til en mere overkommelig pris.

Den nye model er udstyret med en AMD Ryzen Z1-processor med 6 kerner og 12 tråde, hvor topmodellen har en Ryzen Z1 Extreme-processor med 8 kerner og 16 tråde. Den har også en let reduceret cache fra 24 MB til 22 MB, og hastigheden er nedsat fra 5,1 GHz til 4,9 GHz. Med andre ord ikke den store forskel.

Læs også TEST: Asus ROG Ally Håndholdte gamingcomputere tager et tigerspring med Asus ROG Ally, som kvaser konkurrenterne og løfter drømmen om seriøs, mobil gaming til nye højder!

Forskellen finder vi i stedet i grafikken, hvor det stadig er en AMD Radeon RDNA 3, men den har kun 4 CU (compute units) på 2,5 GHz mod topmodellens 12 CU på 2,7 GHz. Det betyder, at beregningshastigheden falder fra 8,6 teraflops til kun 2,8. Med andre ord bør store, grafiktunge actionspil blive langsommere. Men hvis man nøjes med mindre grafikintensive spil, bør det stadig køre problemfrit.

Ska%CC%88rmavbild 2023 09 22 kl. 11.58.36
Den eneste forskel mellem modellerne. (Foto: Asus)

Derudover har den den samme 7-tommers 1.080P-skærm, USB-C-port med understøttelse af DisplayPort 1.4, microSD-kortlæser og spilcontroller. Med det formodentlig lavere strømforbrug kan man måske endda presse lidt mere spilletid ud af den nye model?

Pris og tilgængelighed

ROG Ally med AMD Ryzen Z1, 16 GB hukommelse, 512 GB lagerplads, wi-fi 6E og 3 måneders Xbox Game Pass Ultimate kan købes nu til en udsalgspris på 5.299 kroner.

Annonce
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Logitech forbedrer sin opskrift i nyt headset

Kunst-computer og AI-håndholdt fra MSI

Plaster på såret: Ny GTA 6-trailer

GTA 6 kommer 26. maj ... 2026

Hurtig og skarp Predator-skærm

Nu kan du spille Xbox uden konsol

Gaming i Dolby Atmos til behagelig pris

Slanke spillere fra Acer

Mini-LED til seriøs gaming

Snehvide gamingnyheder fra Asus

Nintendo Switch 2 lander d. 5. juni

Samsungs nye Odyssey-gamingskærme