Kommer der ubudne gæster? Hvordan opfører vovsen sig, når den agerer vagthund? Og hvad laver børnene, som også er alene hjemme?
Hvis du er helt sikker på, at du virkelig ønsker at vide, hvordan teenagefesten derhjemme udvikler sig, så kan det nemt lade sig gøre med et lille Wi-Fi-kamera fra Philips.
“Kameraet er uhyre nemt at sætte op, og det kan betjenes fra en smartphone, tablet eller via en webbrowser langt fra hjemmet. Kameraet kan også optage direkte til skyen”, fortæller key account manager Søren Lund.
In.Sight er kameraseriens navn, og topmodellen er M120E, som optager i HD-kvalitet – og endda også har infrarød optagelse, så den fungerer i bælgravende mørke. Man kan sætte kameraet op til automatisk at advare, hvis der er bevægelse inden for det 102 grader brede billedfelt, eller der er lyde i rummet.
Kameraet, som er 11,4 cm højt, kan placeres hvor som helst, og det styres via en app, fås til iPhone og Android. App’en danner en QR-kode, som vises på skærmen på din smartphone eller tablet. Når du derpå holder skærmen op foran kameraet, kobler det sig automatisk på det trådløse netværk i hjemmet.
Man behøver ikke forblive i rollen som anonym iagttager. Med et tryk på app’ens “Tal”-knap kan man give et beroligende – eller formanende – ord til dem derhjemme via kameraets indbyggede højttaler.
Som en ekstra tjeneste kan man abonnere på Ivideon Cloud, som automatisk optager video, når der er bevægelse i rummet. Optagelsen lagres i netskyen i enten syv eller 30 dage. Optagelserne er i 720p HD-video.
In.Sight M120E koster 1.299 kroner.

Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



