TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Årets bedste tilbud - 4 uger kun 4 kr
Køb

Nyhed

Fujifilm X-T30 III

Og prisvenlig vidvinkelzoom.

Af / 24/10/2025 - 11:03
Fujifilm X-T30 III

Fujifilm X-T30 III er en mindre opdatering af Fujifilms budgetmodel, der har form som et traditionelt spejlreflekskamera, men er bygget til den moderne digitale tidsalder.

Billedsensoren er Fujis 26-megapixel bagbelyste CMOS-føler i APS-C-format, som vi kender fra før, og det meste af det ydre er velkendt for dem af os, der har testet nyere Fujifilm-kameraer.

Den tredje udgave af X-T30 har dog fået nogle vigtige og nyttige opdateringer. En ny processor skal gøre jobbet dobbelt så hurtigt, og et nyt og mere avanceret autofokussystem, understøttet af AI med deep learning, vil give dig endnu skarpere billeder i forskellige situationer.

DSCF1314
(Foto: Fujifilm)

Den praktiske film-simuleringsknap, der blev introduceret med Fujifilm X-T50 og X-M5, er placeret til venstre for den elektroniske søger der har en opløsning på 2,36 Mp.

Læs også TEST: Fujifilm X-E5 Fujifilm X-E5 er kameraet, du aldrig vil efterlade derhjemme.

Touchskærmen kan vippes op og ned, og du kan optage video fra hele sensorens bredde i 6,2K/30P-kvalitet eller 10-bit 4K/60P i 4:2:2 med moderat 1,18x beskæring. Ikke dårligt for et budgetkamera.

Annonce
DSCF1254
(Foto: Fujifilm)
  • Baggrundsbelyst 26,1 Mp APS-C X-Trans CMOS 4 uden optisk lavpasfilter
  • X-Processor 5
  • Motivgenkendelse med deep learning AI
  • Op til 20 billeder/sek. med elektronisk lukker og 8 billeder/sek. med mekanisk lukker
  • Full HD-video op til 240 fps
  • H.264 og H.265 / HEVC-videoformat
  • F-Log2-farvekorrektionsprofil
  • 2,5 mm mikrofonindgang, hovedtelefoner via USB-C
  • Hukommelseskortplads til SD/SDHC/SDXC/UHS-I

Fujifilm angiver, at kameraet har en batterilevetid på 315 billeder pr. opladning eller 425 billeder, når strømbesparelse er aktiveret.

Kameraet kommer til salg i december til en pris på 7.999 kroner eller 9.299 kroner med det nye Fujinon XC13-33mmF3.5-6.3 OIS inkluderet.

DSCF1277
Sølvgrå, sort eller antracitgrå. (Foto: Fujifilm)

Dette er et helt nyt zoomobjektiv, som ikke vil kunne købes separat fra kameraet før i januar 2026. Det vejer kun 125 gram og dækker 20-50 mm i 35 mm-format, hvilket gør det til et praktisk vidvinkelzoom-objektiv.

Det kompakte objektiv er udstyret med fire asfæriske og tre ED-objektivelementer, som ifølge Fujifilm reducerer farvebrydning, forvrængning og vignettering over hele zoomområdet.

DSCF1211
XC 13-33mm F3.5-6.3 OIS. (Foto: Fujifilm)

Nærgrænsen er 25 cm, og den optiske billedstabilisering kompenserer for op til fire eksponeringstrin.

Når det bliver tilgængeligt som separat objektiv, ventes prisen at blive 3.499 kroner.

DSCF1179
(Foto: Fujifilm)

 

Læs også TEST: Fujifilm X-T30 Fujifilms lille systemkamera er så tæt på perfekt, som man kan komme.

 

 

 

 

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

"Årets bedste" tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Nyt budgetkamera fra Fujifilm

Endelig har Leica gjort det

Bringer dig endnu tættere på

GoPro MAX2: 8K hele vejen rundt

Actionkamera mindre end en tændstikæske

Kompakt og let telezoom

Forbedret budgetdrone

Nikon-kamera med RED-teknologi

Praktisk hybridkamera til video

Mere retro bliver det ikke

Hasselblads nye kamera er fotografens våde drøm

Kameraet vi har ventet på