Det barske design hjælper selvfølgelig, men det er de mange features, der adskiller TG Tracker fra de fleste actionkameraer, vi har set. Det vandtætte kamera er Olympus’ hidtil mest hårdføre – med vandtæthed til 30 meter uden ekstra undervandshus. Det tåler også et fald fra 2,1 meter mod beton, 100 kg pres, og det fungerer ved minus 10 grader.

Men der er mere, der adskiller TG tracker fra andre kameraer. Det bruger GPS med Glonass, A-GPS og QZSS for præcis logning af din rute fra start til slut, på samme måde som et Suunto- eller Garmin-ur kan. Og det kan vise dig den fulgte rute på mobil-app’en, der findes til både Android- og iOS.
Adskillige sensorer registrerer desuden temperatur, højde, kompasretning, lufttryk. Og der er et accelerometer, der registrerer op til 8G og kan indstilles til at registrere hårde landinger og pludselige bevægelser. Det gør det lettere at time landing på jorden, eller skarpe kurver på banen, når man skal at se gennem optagelsen i 4K-kvalitet.

Kameraet har fem-askers digital billedstabilisering og bruger en lille 8-megapixel 1/2,3″ billedsensor af den type, man finder i de mindste kompaktkameraer, men kan som sagt optage video i 4K/30p eller 1080/60p HD-kvalitet. Det kan også optage 720p HD-video op til 240 fps for afspilning i slowmotion.
Under videolyset, der rækker op til 3,5 meter, sidder et objektiv med brændvidde på 13,9 mm og lysstyrke f2.0. Det giver en ekstrem billedvinkel på 204 grader, og der findes en undervandsforsats til kameraet, der reducerer billedvinklen til 94 grader.

Kameraet har en lille 1,5″ skærm. Skærmen kan vippes, men ikke drejes, og den er ikke en touchskærm. Til gengæld viser skærmen nyttige oplysninger, og kan bruges som søger, så du ikke behøver at tage fat på telefonen for at lave indstillinger, før du optager.
Henter man app’en Image Track, kan man downloade data og billeder til sin mobil. Med app’en kan man også se, hvor man har bevæget sig, og hvor billeder eller optagelser er lavet. Mobilen kan også bruges som fjernbetjening af kameraet.

Olympus opgiver batterilevetiden til 90 minutter, og en undervandsdetektor ændrer kameraindstillingerne, så farver og eksponering tilpasses til undervandsfotografering.
Tough TG-Tracker er i butikkerne i begyndelsen af juli, til 2.999 kroner, og leveres i grøn eller sort.

Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



