Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Superglas til verdens bedste kamera

Ekstrem Zeiss-vidvinkel, der fortjener at blive spændt foran det bedste af det bedste.

Skrevet af / 25/04/2016 - 12:21
Superglas til verdens bedste kamera

Sammen med det, som vi opfatter som verdens bedste kamera – Sony a7r II, kan den nye supervidvinkel i Zeiss’ Batis-serien blive perfekt til for eksempel arkitektur og landskabsfotografering.

Med en brændvidde på 18 mm får du en horisontal betragtningsvinkel på 99 grader, hvilket er meget bredt i forhold til mere normale 24- eller 28 mm-optikker.

Supervidvinkelen er den tredje i Batis serien, og her får du autofokus, en mindste fokuseringsafstand på 25 cm og en OLED-skærm (!) til at vise fokusafstanden. I alt fire af de 11 linseelementer – i 10 grupper – er asfæriske for bedre klarhed og mindre brydning.

Lysstyrken er god for sådan en vidvinkel med 2,8 som højeste blændeåbning. Et godt kompromis opnås, må man mene, da en større åbning kan give betydelige udfordringer med skarphed og stærk vignettering.

Objektivet passer til alle Sony Alpha-kameraer med E-bajonet, og bør være en perfekt kombination med Sony a7r II på 42 megapixel til landskabsfoto eller Sony a7s II til 4K-optagelse i svagt lys.

Foto: Zeiss
Foto: Zeiss

Fakta:
Brændvidde: 18 mm
Blændområde: F / 2,8 til 22
Elementer / grupper: 11/10
Fokusområde: 0,25 m til uendelig
Billedvinkel (diagonal / horisontal / vertikal): 99° / 90° / 67°
Maksimalt forstørrelsesforhold: 1: 9,5
Filterstørrelse: 77 mm
Diameter (max): 100 mm
Længde (uden hætte): 80 mm
Vægt: 330 g

Linsen er i butikkerne i slutningen af maj, og prisen er ca. 12.500 kr.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Lyd & Billede
Scroll to Top