Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Pentax KF – den sidste mohikaner

Det er næsten utroligt, at det nyeste kamera fra Pentax er et spejlreflekskamera.

Skrevet af / 14/11/2022 - 12:16
Pentax KF – den sidste mohikaner

Men sådan er det. Pentax KF er et nyt spejlreflekskamera i en moderat prisklasse med helt fine specifikationer. Det er bare svært at se, hvem det er tiltænkt. Måske er det dem, der allerede har et Pentax og noget udstyr, for det er svært at forestille sig, hvem kunden ellers skal være.

Trods det nye navn er kameraet baseret på Pentax K70, som blev lanceret tilbage i 2016. KF er en let opdatering af det kamera med den samme 24 megapixel billedsensor i APS-C-format, med billedstabilisering op til 4,5 trin, i et vejrbestandigt kamerahus.

Foto: Ricoh

Så udover navneskiftet er der ikke meget nyt at tale om, bortset fra marginalt højere opløsning på den drejbare skærm, og flere filmeffekter der kan tilføjes billederne.

Kameraet har kun 11 fokussensorer, inklusive de ni krydssensorer, som er placeret i midten af ​​billedfladen, og det er ikke særlig hurtigt med en optagelseshastighed på seks billeder i sekundet.

Foto: Ricoh

Kameraet har dog en funktion, som mange kan have nytte af: Pixel shift, som bruger billedstabiliseringen i kameraet til at tage fire billeder af motivet, mens billedsensoren forskydes lidt for hvert billede. Det giver billedfiler med endnu højere opløsning.

Ellers er der ikke meget spændende ved den sorte KF, udover at den også fås i to specialudgaver – krystalblå og krystalhvid, begrænset til 700 eksemplarer af hver.

Pentax KF er på Pentax’ hjemmeside prissat til 950 euro for kamerahuset alene, og 1.050 euro med en 18-55 mm WR-zoom.

Viktige specifikationer

  • Optisk søger med næsten 100% synsfelt
  • Indbygget SR (shake reduction) som udgør 4,5 lukkertrin
  • Drejbar LCD-skærm
  • Astrotracer-funktion, som forenkler avanceret astronomisk fotografering
  • Wi-fi-tilslutning
  • AA-filterfrit optisk design giver billeder med superhøj opløsning
  • 77-segmenters målesystem med multimønster for korrekt eksponering
  • Støvfjernings-mekanisme (DR – Dust removal)
Foto: Ricoh

 

Læs også:

Pentax K-3 II

Entusiastkamera udfordrer giganterne

Hvis du vil have spejlrefleks, findes der et godt alternativ til Canon og Nikon.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Lyd & Billede
Scroll to Top