TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

OM System Tough TG-7 kamera til al slags vejr

Optager 4K-video og dykker ned til 15 meter.

Af / 14/09/2023 - 10:30
OM System Tough TG-7 kamera til al slags vejr

Såkaldte all-weather-kameraer var tidligere meget populære, fordi de kunne holde til lidt af hvert og gav en bedre billedkvalitet, end man kunne få fra sin mobiltelefon. Især under vandet, hvor kameraernes ergonomi også gjorde det lettere at få gode billeder.

Siden da, og det er ikke mere end fem år siden, er mobiltelefonerne blevet markant bedre, og de bedste mobiltelefoner er bedre kameraer end de fleste kompaktkameraer.

Den største fordel, som det nye OM System Tough TG-7 har i forhold til mobiltelefoner, er prisen og ergonomien. Kameraet, som er en lille opgradering af Olympus Tough TG-6, har det samme 1/2,33” 12-megapixel CMOS-billedchip og et par tilføjelser til funktionslisten.

Læs også TEST: Olympus Tough TG-6 Olympus er stadig bedst i klassen af de vandtætte robustkameraer.

En ny 7,6 cm TFT-skærm, interval- og time lapse samt muligheden for at optage i lodret format er de vigtigste ændringer. Det lille grebs overflade er mere ru for at give et bedre greb, og kameraet kan styres med en vandtæt fjernbetjening, RM-WR1.

tg 7 keypanel 1920x1080 1 1
(Foto: Om System)

Ellers er det meste ved det gamle, som f.eks. den nyttige 25-100 mm zoom med lysstyrke f2.0-4.9, 15 meters vandtæthed, kameraet kan modstå 100 kilos tryk og fald fra 210 cm. Det fungerer også ned til minus 10 grader celsius og er støvtæt ud over at være vandtæt.

Annonce

Lidt længere nede på listen finder vi små funktioner som støvfjernelse, sammensætning af billeder til et panoramafoto og sporing af den rute, du har rejst med kameraet. Det har indbygget GPS, kompas, barometer og termometer. Alle disse data kan logges og vises i O.I.Share-appen.

Med et PT-059-undervandshus kan du dykke endnu dybere med kameraet, helt ned til 45 meter, og hvis sigtbarheden er god, kan du få rigtig flotte billeder med en af de mange undervandstilstande, kameraet har.

TG-7 kommer i handlen fra den 20. september til 4.099 kroner.

accessories pt 059 tg 6 product 000 1920x1080
(Foto: Om System)
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Nu med 50 GB indbygget lagerplads

Strippet for farver

Forklædt reportagekamera

Lander i din hånd

Skarpere billeder og hurtigere skudkadence

Nyt budgetkamera fra Fujifilm

Endelig har Leica gjort det

Bringer dig endnu tættere på

GoPro MAX2: 8K hele vejen rundt

Actionkamera mindre end en tændstikæske

Kompakt og let telezoom

Forbedret budgetdrone